2008 - et kaotisk år

2008, et år, der meget gerne må gå i glemmebogen - jo hurtigere, jo bedre! Men lad os skrue tiden tilbage - dengang for et år siden, hvor året 2008 var i sin begyndelse.

Jeg startede året i Barcelona, sammen med Lars (Redshark), Stefan Raffay, Thomas (Snowking), og Kipster. Det var en super tur vi havde, og en uforglemmelig nytårsaften, der først sluttede kl 10-11 stykker om morgenen. Dengang boede jeg officielt stadig i Barcelona, sammen med Ahle, Kongsgaard og Gamskjær. Jeg startede med at spille pro poker efter jeg blev student i 2007, og allerede i første måned rykkede jeg op, og fik rigtig godt fat i NL200. Faktisk spillede jeg resten af 2007 med success på NL200. Faktisk havde jeg så godt fat, at jeg egentlig burde spille højere, men jeg havde ikke for alvor givet det et shot, og sat penge af til det. Dengang hed det Crypto og NL500, hvis man skulle videre op. Fra 1/1 2008 var jeg foreløbig færdig med NL200, og det skyldes en rigtig god brandert, for det ikke skal være løgn. Raffay, Hajen og jeg kommer hjem godt fulde fra en bytur, inden Snowking og Kipster har ramt Barcelona, og Lars får mig overtalt til at spille et blødt NL1K spil. Yup, Mancini, den altid så konservative BRM gut, er på drunken limitrush. Dog endte det lykkeligt - jeg shippede min til dato største pot, 2200$ med AKo mod JJ ind PF. Hajen er så venlig at melde et A op på riveren, da han ser et raggish flop, og klonk.

Det skal jo helst ikke blive en vane, men jeg kiggede hænderne igennem dagen efter, og generelt holdte jeg øje med de høje spil. Jeg blev enig med mig selv om, at nu var det tid. Jeg havde en solid NL200 rulle, hvis mit forsøg på NL500 ikke bar frugt. Jeg satte 8 bi's af til det, altså 4K. Jeg fik en drømmedebut. Min gode kammerat Ahle, havde lært mig at spille semi-laggish, og det fungerede rigtig godt på NL200, og det gav også pote på NL500. Jeg fik ikke spillet mange hænder i januar, da jeg var i Barcelona hele måneden, men jeg var varm. 15-16K hænder gav 12-13K$, og foruden det, så lavede en lille skilling på Gran Casino, mens jeg var der, like 2K€. Dog skal det siges, at Snowking havde 50 % i mig, så han tjente også fint på det. Helt konkret husker jeg en aften vi var der, (i øvrigt den aften Kipster har beskrevet til pokernyhederne.com), hvor Kipster går fra et 5/10 omaha spil med 6-7K (husker det ikke præcist), mig og Snowking går fra et 2/5 NLHE med 2K euro hver. Jeps, en rigtig fin dag på kontoret, mener endda det var 1/1, så det var med alvorlige tømmermænd.

Snowking, Hajen og jeg havde gået lidt og snakket om nye steder i europa, hvor man ikke havde været endnu. Helt konkret nogle steder, hvor man kunne slå sig ned og nyde pokerlivet. Her kom Thomas og Lars ind på et interessant land, nemlig Malta. Vi googlede lidt og fandt noget info og diverse hjemmesider boliger. Vi blev alle 3 fanget af det med det samme, og der gik mange timer med at kigge på boliger på Malta, og snakken gik på at flytte derned. Jeg blev så hooked på ideen, at jeg faktisk flyttede derned i starten af februar. Jeg havde dog allieret mig med en pokernetter, som boede på Malta, og han var så venlig at lade mig bo hos ham, så jeg ikke forpligtede mig til en bolig eller noget andet. Jeg var egentlig endnu mere positivt overrasket over landet Malta, da jeg kom derned. Klimamæssigt findes det næsten ikke bedre i europa, bylivet er ekstremt godt, og alt ligger inden for en radius af 500 meter. Jeg boede i byen St. Julians, Paceville, som er et lille sted, ca 35-40 km fra hovedstaden Valletta, hvis jeg husker rigtigt. Dog skulle St. Julians være stedet, hvis man er ung og til fester.

Men det viste sig, at det var en fejl at flytte til Malta. Jeg kan stadig ikke gennemskue, om det var total idioti, eller en chance der bare løb ud i vandet, men som var okay at tage. Jeg faldt aldrig til dernede, og det kombineret med, at jeg ikke kunne finde den rigtige bolig til mig, gjorde jeg at valgte at forlade Malta efter knap to måneder dernede. Det passede med, at da jeg rejste til Irish Open, dernæst til Malaga, så EPT San Remo, så kunne jeg tage videre hjem til DK. Jeg faldt aldrig rigtig til, og jeg ville ikke stå med en bolig, hvor jeg var bindende for x antal måneder.

Februar og marts blev forbrugsmæssigt dyrt for mig, og det kombineret med, at jeg ramte to måneders even stretch gjorde, at jeg valgte at rykke ned til NL200 igen fra april. April og maj måned blev ganske gode måneder på NL200, og jeg blev igen solidt rolled. Men jeg valgte ikke at gå tilbage til NL500, da spillene nu så småt begyndte at blive hårdere, og der generelt var mindre action. Så fra juni måned starte jeg på Ipoker under betfred poker, som jeg vidste var skattefrit. Jeg fik en suveræn start, +45 buy ins og en CPC pakke til en værdi af 5K$ - rigtig god måned, når man spiller NL200. Juli måned skulle gå med ferier. Jeg havde givet min bedste kammerat en uges ferie til det sted i europa, han helst ville hen, og han valgte Sunny Beach, Bulgarien - det passede mig meget godt Jeg nåede lige at komme hjem, inden jeg tog videre til Ikast, Vejle, Næstved, Skive, så igen Ikast for så at ende i Barcelona på 9 dages ferie med Ahle. Så af gode grunde blev det kun til meget lidt poker.



Siden da er spillet gået en vej - den forkerte vej. Eller det vil sige, jeg er bare stoppet med at vinde. Jeg er stuck i cash game, men det hele udligner sig, via bonuser, rakeback og tourwinnigs (wtf?!), så man kan ikke engang kalde det et downswing. Jeg blev runner up i cryptos 20K$ tour, hvilket gav 4K$. Denne even stretch strækker sig over et halvt år, og jeg har spillet omkring 100-110K hænder. Uden at det skal virke arrogant på nogen måde, vil jeg sige, at jeg var en af crypto mest vindende NL200 spillere i den periode jeg var der, måske endda den mest vindende. Jeg havde en ptbb/100 på 4, eller det der svarer til en bb/100 på 8, på ca 200K hænder, hvis jeg husker rigtigt. (hvis jeg har forstået mig rigtigt på Pokertracker). Min kammerat er desværre kommet til at slette min Pokertracker, lidt ærgerligt, da det kunne være sjovt at se de præcise tal. Jeg finder det direkte sindssygt, både at jeg har været så ekstrem varm, for så at være så uhyggelig kold.

Jeg fik min egen lejlighed i Hirtshals i maj, altså umiddelbart efter jeg var kommet hjem efter ca 3 måneder i udlandet. En af familiens kammerater havde en lejlighed stående i Hirtshals, fuld møbleret. Den var insta betalt til 3100 kr om måneden, ca 65 kvm i centrum. Det kunne ikke være meget bedre. Det var første gang jeg prøvede at have egen lejlighed, og det var sq meget cool. Jeg fik hvert fald nok holdt nogle fester! ;)

I løbet af september, hvor man kan sige det blev hver dag igen. En hver dag, som jeg egentlig ikke kendte til. For jeg havde egentlig været i udlandet on and off i næsten et år, så en hver dag, hvor jeg boede i Danmark uden at gå i skole, var som en ny verden for mig. En verden, som jeg egentlig havde det godt med. Det er jo dejligt, at sove længe og ikke bekymret sig om en masse i løbet af dagen. Samtdig havde jeg stadig både fodbold og tennis, så min hver dag var heller ikke kedelig.

Men en dag vågnede jeg op, og sagde til mig selv, at nu skulle det være slut. Mit poker kørte ikke, og selvom 3 måneders even stretch ikke er meget, så bør man tænke over, hvor hårdt spillet er psykisk. Vi pokerspillere er afhængige af at vinde, vi er afhængige af success. Det er pisse irriterende at gå flere tusinde kroner stuck, når man har siddet foran den forpulede skærm hele dagen. De oplever vi alle i ny og næ, og det har jeg også været indforstået med, så længe der er + på bundlinien, når vi gør måneden op. Jeg har dog lært en ting, og den lærte jeg ret hurtigt i mit "downswing" - det er de dårlige dage vi husker, ikke de gode. I hvert fald som cash game spiller. Her snakker jeg selvfølgelig kun for mig selv, jeg ved ikke om andre har det sådan. Jeg sammenligner det lidt med noget min tennistræner en gang sagde: "I løbet af en duel slår du 10 gode slag ud af 11, men alligevel smider du ketcheren i jorden - det gør du fordi du husker slag nummer 11, som gik i nettet." Kan I følge mig? Du har 10 gode sessions i træk, men det er nummer 11 du husker, fordi du går 4-5 buy ins stuck. Det kan ødelægge en hel måneds spil, og vende bøtten totalt. Jeg tror desværre, at det er i den retning jeg er kommet. Hver gang jeg er ved at komme lidt tilbage, så bliver jeg ualmindelig gnaven over en enkelt minus session. Forstå mig ret, jeg er ikke tiltet, når jeg spiller, men det er bagefter, hvor jeg gør status den er gal. Jeg bliver sygeligt irriteret, og nogle gange bliver jeg nødt til at holde pause næste dag. På det område er jeg helt sublim (hvilket er underligt), jeg spiller ikke en session medmindre jeg er 100 % klar. Den mindste tvivl på egne evner, eller mangel på lyst gør, at jeg slet ikke spiller. Det har uden tvivl været en force for mig, og det er uden tvivl en generel force, at have som pokerspiller. Tilt er heller ikke noget jeg har problemer med. Jovist tilter jeg, men så er det når jeg bliver suget for tredje gang i billetten, men så insta lukker jeg alle borde ned, uanset hvor langt jeg er i min session.

Så det passede egentlig fint nok med, at jeg skulle ud af lejligheden, eller leje den i eget navn, tilbage sidst i september. Jeg vil ikke sige, at jeg har givet op, men jeg begyndte at tænke over mit liv, og hvad jeg egentlig ville med det. Så slog det mig, at det aldrig nogensinde var meningen, at jeg skulle bo i min fødeby Hirtshals, og leve af at spille poker - for lad mig sige det ligeud, Hirtshals er en røv kedelig by, hvor man ikke kan lave ret meget. Og som pokerspiller, så har man altså bare rigtig meget fritid, uanset hvordan man vender og drejer på det. De færreste bruger 37½ time om ugen på at spille poker, og jeg gør bestemt heller ikke, nærmere tværtimod. Jeg har aldrig været den store grinder, og når jeg så tænker tilbage på hvordan min hver dag var, da jeg gik i skole, så er det pludselig uoverskueligt meget fritid jeg har. Jeg har altid dyrket mindst to sportsgrene, og til tider flere, jeg har bare altid været vant til at have travlt. Det lyder åndssvagt, men det savner jeg faktisk.

Det er altid nemt, at være bagklog, men jeg burde værer stoppet, mens legen er god. Jeg burde været startet i skole, fra august/september 2008, og brugt min gode poker skilling til noget fornuftigt. Men jeg kan naturligvis godt følge min tankegang, hvem gider at gå fra at være økonomisk uafhængig, successrig pokerspiller, til at være studerende? De færreste har overblikket til at stoppe, når de er på toppen, og jeg er bestemt ikke en af dem. Jeg blev grådig, og tænkte, at pokeren skulle være min levevej i hvert fald et år endnu. Jeg tænkte ikke over, at pokerbranchen ville ændre sig. Downswing og negativ varians var ikke en mulighed. Hvis jeg kunne være så vindende over et helt år, så ville jeg jo nok kunne klare en måned eller to, hvor jeg bare tog 10-15 buy ins - det var jo alligvel en 10-15K DKK, hvilket hvert fald er nok til at leve for.

Og for ikke at gøre ondt værre, så gik privatlivet også den forkerte vej. Efter en måneds rejsen i juli, var jeg endda så heldig, at møde en sød pige da jeg kom hjem fra Barcelona - en tøs der var ret meget out of my league, så at sige. Det holdt dog ikke længe, og det endte basicly med at sætte mig på den værste omgang tilt ever, og regulært mistede jeg troen på alt. Jeg spillede meget lidt poker, og når jeg gjorde, var det korte sessions, da jeg mistede lysten hurtigt. Det var også med til, at jeg ikke ville mere. I hvert fald var det det der gjorde, at jeg ville væk fra Hirtshals.

Jeg har som sagt altid interesseret mig i sport, og derfor er det oplagt, at mine sidste pokerskillinger, går til noget fornuftigt. Jeg starter på Ikast Idrætshøjskole fra 4/1. Det strækker sig til slutningen af maj, og jeg glæder mig som et lille barn, hvor ufatteligt det end lyder. Jeg har valgt fodbold som mit liniefag, og så kommer der selvfølgelig nogle valgfag, som jeg ikke ved hvad er endnu.

I oktober måned var jeg så kreativ, at komme ud til Aalborg Universitet, og få et indblik i, hvordan det var at studere idræt. Det er jeg blevet så hooked på, at jeg formentlig starter derude, fra skoleåret 2009, hvis jeg altså består optagelsesprøven.

Pokeren? Tjaeh ... Jeg fik tilbudt en stakingdeal for december måned, som var så lukrativ, at jeg ikke kunne sige nej. Den gjorde blandt andet, at jeg kunne komme op på NL200 igen, da jeg ikke havde rulle til det selv. Desuden undgår jeg at gå stuck, da jeg allerede har tilsidesat de penge jeg har tilbage til mit højskole ophold. Mit fremtidige plan er i øvrigt også, at få månedlige stakedeals til NL200. Os pokerspillere er jo nærmest født med to kort på hånden, så en hver dag uden poker går ikke. Selvfølgelig bliver det ikke meget, jeg får spillet, men kan jeg lave en lille skilling til mig og staker hver måned, så er alle jo glade, og det hele godt.

For første gang nogensinde, kommer jeg muligvis til at have minus. Jeg kommer regulært til at stå uden nogen penge. Mine penge går til skoleopholdet, men lommepenge skal jo også til, og der er stadig regninger der skal betales. Men det er ikke noget jeg vil tænke på, ment på den måde, at jeg skal stadig i byen i weekenderne, jeg skal bruge penge på normale ting, som alle andre gør, selvom jeg ikke har pengene. Jeg må indhente det forsømte senere hen, hvis det ikke er muligt at lave stort nok overskud, mens jeg går i skole. Jeg har trods alt 3-4 måneder, inden jeg skal studere i Aalborg, hvor jeg kan tjene penge - og det bliver altså gennem poker! Jeg tror stadig på, at jeg slår et random NL200 game, selvom modstanden er blevet absurd hård, ift hvis vi bare skruer tiden 1-1½ år tilbage. Folk er virkelig blevet dygtige, og den edge jeg tidligere havde, er i den grad skrumpet ind - omend jeg som sagt stadig mener, at jeg slår spillet. Jeg skal bare blive bedre, jeg skal have arbejde med mine fejl. Jeg skal have gennemskuet, hvad jeg kan gøre for at træde det niveau højere op. Jeg har været alt for dårlig til at udvikle mit spil, ment på den måde, at jeg ikke bruger hjælpemidler som videoer, som jeg tror vil give en utrolig meget.



Når man kommer til sådan et punkt i sin pokerkarriere, at man må erkende, at det ikke længere er det man skal, så sætter det også tankerne i gang. Har jeg opnået det jeg ville med det? Hvad har jeg overhovedet opnået? Skulle jeg have lavet en opsparing fra begyndelsen af? Er det ikke dumt, at du nu står og faktkisk er broke?

Well, lad mig sige det sådan, som jeg tidligere har sagt - det er nemt at være bagklog. Det er for overfladisk at sige, at jeg skulle have gjort dit og dat i stedet for sådan jeg som jeg gjorde. Men selvfølgelig ville jeg gerne have gjort nogle ting en smule anderledes, men jeg kan helt sikkert godt forstå jeg har gjort, som jeg har gjort, og fx ikke sat en masse til side. Det er i øvrigt heller ikke vildt nemt, at sætte penge til side, når man ikke spiller mere end NL200. I teorien behøver man ikke voldsom rulle til det, og det er også derfor ens roll tager så store swings i løbet af en kort periode. Jo højere du spiller, jo mindre ondt gør det på penge pungen, når vi skal betale noget. Med det mener jeg, at de gabba bukser jeg har koster 1 buy in. For mig altså. Og det er det mine penge er gået til - lir og gode ting, som dog ikke er så store igen. Alt hvad jeg ejer og har, er noget jeg har betalt med de penge, som jeg har tilkæmpet mig gennem pokeren. Jeg har ikke købt lejlighed eller bil, tilgengæld har jeg rigtig meget tøj, to computere, skærm til min PC og så har jeg rejst til et utal af destinationer på egen regning, givet min bedste kammerat en uges ferie med alt betalt og hjulpet min mor rent økonomisk, da hun havde brug for det. De to sidst nævnte ting føltes rigtig godt. Og så er mine to mindre søstre selvfølgelig blevet forkælet en del, når de havde fødsdag og der var jul. Alt i alt, så er jeg fint tilfreds med jeg har brugt mine penge på. Jeg har fået oplevelser, som ikke kan gøres op i penge. Jeg vil tænkte tilbage på det, som den periode i mit liv, hvor jeg fik flest oplevelser.

I slutningen af november fik jeg simpelthen nok. Jeg orkede ikke at se rullen gå mere ned, og lad os bare sige, jeg skulle virkelig vende bøtten på NL100, hvis jeg ikke skulle ud og låne nogle penge til mit skole ophold. Desuden var jeg utrolig træt af at tabe mine egne penge, så jeg lavede simpelthen et alternativ til december måned - månedlig staking. Jeg brugte MSN som søgemaskine, og der var sq en der bed på krogen allerede samme dag - en virkelig, virkelig tung en. Han tilbød mig en deal, som jeg nærmest prompte sagde ja til, selvom han var den første til at tilbyde mig en deal. Jeg ville ikke vente og se hvad ellers der bød sig, for det han tilbød mig, var groft sagt umuligt at overgå. Det var selvfølgelig en NL200 deal, så jeg kunne spille på det limit, som jeg var vant til.

Vi blev enige om, at det skulle være bossen. Og my god, spillene er bløde derinde. Når der er fisk, så er det altså nogle store krabatter. Tilgengæld synes jeg de regulars der var, var gode. Dem kunne jeg ikke rigtig få styr på, og der skete ikke meget, før 9/12 - en skæbnesvanger dag. Jeg var egentlig 3 buy ins oppe, før denne dag, men jeg præsterede at smide 7 buy ins denne dag, så nu var jeg pludselig pludselig 4 buy ins stuck. Det lyder måske ikke af meget, men når man er så vant til, at gå stuck hele tiden, og man bare kan se endnu en måned der går den forkerte vej, så ... Ja, det kan ikke beskrives med ord. Jeg fik min staker til at kigge alle de store hænder igennem, og han var tilfreds med mit spil. Der er selvfølgelig heller ikke meget at sige til, at 99 bliver knækket af 86s PF, for et buy in. Der tog jeg konsekvensen og sagde, at jeg gerne ville flytte site. Ipoker. Ganske fin deal derinde, og multitabling er lige til, plus jeg har gamle stats på folk. Jeg ville ganske enkelt prøve at grinde mig ud af det her helvede, så efter en pause og nogle drukture, var jeg 14/12 klar til at give den en skalle og lad det være sagt med det samme - I am back! En personlig succes uden lige. Ren resultatmæssigt har jeg taget 27 buy ins på 25K hænder, hvilket er utrolig godt. 5,5bbs/100 og en timeløn på 125$ - altså næsten 2/3 buy in.



Hvad har jeg gjort anderledes? Jeg vil faktisk sige, at jeg ikke gik ind med den indstilling, som normale folk gør, når de er i downswing - "Stram op, spil tight, bluff ikke". Det er også fint nok. Jeg gik ind med den indstilling, at jeg ville have nogle penge i potten, hvor procenterne var, gerne markant, på min side. Få mine $ ind som favorit. Det vil vi selvfølgelig gerne alle sammen, men det betyder mere, at jeg ikke bare auto 4better AKo PF mod any player, og snapper et AI og håber på et flip. Nuvel, det er en vindende strategi i SH cash game mod de fleste spillere, men det er der jeg har ændret mig. Mit spil er i højere grad modstanderafhængigt, end det tidligere var. Tidligere har jeg haft utrolig stort besvær med at flatte hænder som 99, TT, JJ, AJ, AK og AQ. Altså spille dem i singleraiset pots. Det er jeg ikke bare blevet bedre til, men også god.

Så er jeg blevet bedre til at bluffe - jeg har ikke bluffet meget, men lidt skal altså til sommetider, og der har jeg generelt valgt de rigtige spots. Nu skal det hele ikke lyde som om, at jeg har rykket det hele rundt. Lad mig være ærlig. Jeg har klonket. Og jeg har klonket usandsynligt godt. Nogle gange tænkte jeg på, om det overhovedet var muligt. Setups er generelt gået min vej, og jeg har undgået de sædvanlige suck outs, som jeg har oplevet før. Mine hænder holder hjem nu.

Jeg gik altså fra at spille semi-laggish til at spille TAG. 26/21 til 19/15. Aldrig ville nogen kunne overbevise mig om, at det var hvad der skulle til, men jeg må bøje mig i stødet og sige, det var det jeg havde jeg brug for.

December måned? Havde du fortalt mig den 14/12, at det ville ende sådan her, ville jeg ikke rigtig kunne tro det. Det er en lettelse, ikke bare pokermæssigt, men også økonomisk. Det betyder nemlig, at jeg kan klare ærterne selv, og betale hele mit skoleophold, uden at låne penge. Pokermæssigt betyder det ALT. Vi kender alle til downswing og det er pisse irriterende og nedbrydende, men jeg har fået et comeback der sparker røv. Nu er det hele så bare slut Sådan da, i hvert fald. Jeg drysser ned på pokeren, men jeg har stadig et ønske om at spille videre på ipokers NL200, det giver lidt sig selv, når jeg har renset godt af de sidste par uger. Umiddelbart vil jeg også mene, at det gavner fremtiden, at jeg ender i et fint plus i min første stakedeal. På trods af, at min første stakedeal ender godt og lykkeligt for begge parter, så har staker og jeg besluttet ikke at fortsætte samarbejdet. Årsagerne er ikke nødvendige for andre at vide, men lad mig endnu en gang pointere, at vi begge to er tilfreds med den deal og de penge jeg lavede. Nu må jeg se frem ad, og jeg håber som sagt mit gode resultat, fortsat vil skabe interesse for at stake mig. Min plan er foreløbig at få en månedlig stakedeal, som december var det, så jeg ikke binder mig over større tid. Det vil jeg gøre frem til maj måned, og så se hvad status er der. Jeg har efterhånden godt fat i Ipokers NL200 spil, og jeg føler ikke der er nogen regs, jeg ikke kan følge, og der er kun 2-3 stykker, som jeg synes er rigtig skrappe - det er til at leve med, når det er verdens største netværk.


2008 er forbi, og vi skriver nu 2009. For mit vedkommende er det mest kaotiske år i mit liv nu overstået, og jeg kan se fremad. Nye mål, nye udfordringer. Jeg ved bare ikke hvad mine mål er. Mit største ønske er, at flytte til Aalborg og komme ind på min drømmeuddannelse. Det tror jeg nu heller ikke er et stort problem. Pokermæssigt synes jeg det er utrolig svært at sige, da jeg ikke ved hvor meget poker det bliver til. Det er svært at sætte nogle målsætninger, når jeg ikke ved hvad fremtiden bringer mht min roll. Men nogle overordnede målsætninger må være noget i nærheden af: Få månedlig stakedeal frem til maj måned, gerne ligeså gode, som den jeg fik for december. Lave et pænt overskud på disse deals, så jeg ikke kommer i minus. Maj-august skulle jeg gerne lave penge nok til, at jeg kan betale for møbler etc til den lejlighed jeg får i Aalborg. Et ønske er også at lave penge nok til at komme på lidt sommerferie. Gerne Thailand i en 2-3 uger, et sted som jeg altid har drømt om at besøge. Det ville være intet mindre end fantastisk, hvis ovenstående ting kunne lade sig gøre, gennem winnings fra poker - og jeg tror på det!



Foreløbig ikke mere at sige herfra - jeg vil fortsat skrive på diverse pokerforums, hjælpe andre og selv blive bedre med mit spil. Jeg blogger igen, når jeg engang har noget spændende at fortælle Indtil da, så må alle danskere have held og lykke med kortene i det 2009!


Mvh Michael "ManCini" Pedersen