WSOP´s Historie

World Series of Poker eller WSOP er det største man kan opnå som pokerspiller. Det findes simpelthen ikke større. WSOP Main Event er den turnering alle pokerspillere forsøger at vinde, og i de seneste udgaver er deltagerantallet også oppe på flere tusinde.

Første vinder blev afgjort ved afstemning

WSOP er egentlig en række af forskellige events. I starten i 1970 var der kun 7 spillere med i Main Event, og vinderne blev fundet ved at deltagerne skulle stemme på den de mente var bedst, men man glemte, at det her er pokerspillere, så de stemte selvfølgelig på sig selv, men da man så besluttede, at de skulle stemme på den næstbedste, så blev den første verdensmester i poker altså Johnny Moss. Blandt deltagerne var også Doyle Brunson, som vandt i 1976 og 1977.

I 1971 begyndte man at spille mere end en event til WSOP´en, og i Main Event var det igen Johnny Moss som vandt. Det var dog første og eneste gang, hvor buy-in kun var $5.000, men også her, hvor vinderen blev afgjort på selve pokerbordet.

Få spillere til at starte med

I starten var deltagerne i WSOP Main Event en lille skare af pokerspillere. Der var meget få, som havde råd til at betale de $10.000 buy-in kostede, så det var først i 1982, at antallet kom over de 100. Her var det Jack Straus, som med Ah Ts vandt over Dewey Tomko, og dermed kunne tage $520.000 med sig hjem.

1991 var året, hvor førstepræmien var nået op på 1 million dollars. Det var også året, hvor deltagerantallet var blevet fordoblet siden 1982, og der nu var 215 med. Vinderen blev Brad Daugherty, som vandt med Ks Js foran Don Holt.

Johnny Chans præstation kommer nok ikke igen

Det forholdsvist lave antal spillere betød også, at spillerne på finalebordet ofte var gengangere. F.eks. vandt Johnny Chan i 1987 og 1988, og i 1989 blev han runner up mod Phil ”Poker Brat” Hellmuth. I dag med over 6.000 spillere med i WSOP Main Event, ville en præstation, som f.eks. den Johnny Chan lavede var noget nær en umulighed.

Chris Moneymaker revolutionerede pokeren

2003 blev et stort vendepunkt for WSOP´en. Vinderen var Chris Moneymaker, og det specielle ved hans sejr var, at han var den første til at kvalificere sig online. Han havde spillet en $40 online poker satellit og havde via den vundet adgang til Main Event, og han gik altså hen og vandt det hele. $40 forvandlet til $2.500.000. Det må siges at være en rigtig god investering.

Det gav pokeren et kæmpe boost, da det nu blev klart, at alle havde en chance for at spille med i og vinde WSOP Main Event. Allerede i 2004 havde deltagerantallet tredoblet fra 839 i 2003 til 2576 i 2004, hvor Greg Raymer vandt.

2006 var det år, som indtil videre fik det største antal spillere 8773, og den største førstepræmie, nemlig $12.000.000. Det hele blev vundet af Jamie Gold, en spiller som der er ligeså mange meninger om, som der er deltagere til WSOP.

Dansk WSOP Main Event vinder

For os danskere var 2008 et år vi aldrig vil glemme. Det var nemlig her, at den danske pokerspiller Peter Eastgate gik hen og vandt Main Event, og han blev derfor den første dansker og skandinav nogensinde til at vinde verdensmesterskabet i poker. Eastgate var også den yngste til at vinde Main Event, ja altså lige indtil Joe Cada vandt i 2009.

Vinderen af WSOP Main Event 2012 bliver afgjort i oktober, hvor finalebordet bliver spillet. Den nuværende WSOP champ Pius Heinz, har altså et par måneder endnu til at kunne kalde sig verdensmester.

Lidt WSOP facts

Kun to spillere har vundet WSOP tre gange. Det er Johnny Moss, som altså vandt sin første turnering via afstemning, og Stu Ungar, som vandt i 1980-1981 og 1997. Af den grund betragtes Stu Ungar af mange, som den bedste pokerspiller nogensinde. Stu Ungar er også blandt de kun tre spillere, som har vundet Main Event to år i træk. De andre er Doyle Brunson og Johnny Chan.

Men spørger man Phil Hellmuth, hvem den bedste nogensinde er, så ville han nok pege på sig selv, men når man har vundet 12 events heriblandt Main Event i 1989, og man har rekorden i flest WSOP cashes og flest WSOP finalebordet, så er det nok meget fair, at man ser sig selv som den bedste. WSOP er i hvert fald det ultimative i poker.