Det, jeg oplever lige for tiden på de stakes, jeg spiller, er, at det er ganske populært at 4betbluffe – og med god grund kan man nok sige. Rigtig mange har nemlig en ganske ubalanceret 3betting range i position, således at de kun 3better meget stærke hænder (fx QQ+ og AK) samt diverse svage hænder, som folder til et 4bet.
Hvis vi i position stadig gerne vil være i stand til at flatcalle hænder som AQ og TT (det kan være fordelagtigt af flere årsager), så må vi justere vores 3betting range ved ikke at folde lige så ofte til 4bets.
Forestil jer eksempelvis scenariet, hvor der foldes til CO, som åbner til 3bb’s og vi sidder i nakken på ham i BU, og vi 3better til 9bb’s. I dette spot er det ikke unormalt at have en 3bettingfrekvens på 10% – min egen er fx på 13%. QQ+ og AK udgør kun 2,6% af alle hænder, og hvis vi 3better 10% af tiden i det spot, er det altså kun 26% af gangene, hvor vi IKKE vælger at folde til et eventuelt 4bet.
Hvori ligget problemet?
Lad os tage det fra villains synspunkt. Skal han 4bette eller ej? Han har raised til 3bb’s, og HERO har 3bettet til 9bb’s og der ligger desuden 1,5bb’s i blinds. Altså ligger der 13,5bb’s på bordet. En normal 4bet sizing er på 21bb’s, og han har allerede lagt 3bb’s, hvilket vil sige, at han skal investere 18bb’s yderligere såfremt, han vil 4bette. 18/(18+13,5) = 0,57 hvilket vil sige, t hans 4bet bluff skal virke 57% af gangene. Med opsætningen ovenfor virker det så meget som 1-0,26 = 74% af gangene, så villain skovler altså penge ind ved et 4betbluff. Vi må ikke give villain dette profitable spot (så længe han tager det).
Hvilke hænder tager vi så et stand med?
Et muligt svar herpå er som nævnt at hæve sin 5betbluff frekvens. Hvilke hænder skal vi så vælge til dette formål? Vi vælger de hænder, som har bedst equity mod villains calling range, så vi ikke er superskidt inde, de gange han rent faktisk kalder vores 5betbluff. Den opgave klarer suitede Ax hænder bedst. A5s har fx 31% equity mod en 4b/calling range som hedder JJ+ og AK
Matematikken i 5betting
Vi tager udgangspunkt i samme betsizes som før: Villain åbner til 3, vi 3better til 9, han 4better til 21. Skal vi 5bette all-in?
Der ligger 21+9+1,5 = 31,5bb’s på bordet, som er de penge, vi vinder, hvis villain folder til vores 5bet. Under antagelsen af, at vi har 100bb (som er standard buyin), koster det os (100-9) = 91bb’s, de gange vi bliver kaldt og taber. Omvendt vinder vi (100+9+1.5) = 110,5bb’s når vi bliver kaldt og er så heldige at vinde.
Vi kan nu opstille en formel for Expected Value (EV) ved et 5bet skub:
EV = x*31,5 + (1-x)*(0,31*110,5+0,69*-91)
hvor x er andelen af gange, villain folder.
Denne sættes lig nul for at finde breakeven play og x isoleres (via number empire)
x = 0,475
Altså skal villain folde til 5bettet 47,5% af gangene for at 5betbluffet er breakeven. Folder han oftere, tjener vi penge.
Den endelige vurdering
En vurdering af, om villain så rent faktisk folder så ofte (47,5%), kan regnes ud fra, at hvis han 4bet/caller med en range, der hedder JJ+ og AK, så udgør disse hænder 3% af alle hænder og dermed 10% af en åbningsrange på 30% fra CO. Så hvis villain i spottet 4better cirka 20% eller mere, så er 5betbluffet profitabelt.
Endelig skal man selvfølgelig ikke undervurdere det image, man får ved at 5betbluffe og blive taget i det – det bliver formentlig lettere at få value de gange fremover, de gange man rent faktisk har en hånd.




