Som en del af det højskoleophold, jeg er i gang med lige nu, har jeg fået en ny hobby – at sejle i kajak! Jeg elsker måden, man bevæger sig på ved at bruge nærmest samtlige muskler i overkroppen og ikke mindst muligheden for at lege med teknikken. Som med så mange andre ting, man lige er begyndt på, er det fedt at opleve teknikken blive bedre nærmest dag for dag.
Nå, men denne lidenskab skulle afprøves til det ypperste i torsdags da mig og tre af mine højskolebuddies valgte at tage på en mindre kajaktur umiddelbart efter vores fag var afsluttede. Telt, mad og tilhørende grej, snickers, væske, tørt tøj, liggeunderlag, sovepose og snickers blev pakket godt ned kajakerne, og så var det ellers derudaf i stærk modvind. Efter cirka 4 timer og 15 hårde kilometer var solen ved at gå ned og vi var nået til en plads, vi havde udset os, hvor vi kunne sove.
På turen gik det virkelig op for mig, hvor lidt af et friluftsmenneske, jeg egentlig er. Jeg kan godt lide at dyrke motion i det fri, men jeg ved hverken, hvordan man slår telt op, laver mad på trangia sæt, tænder bål eller pakker tøj, der er varmt nok til at overnatte i den kolde natur. Heldigvis havde mine kammerater meget godt styr på det, og vi fik en ualmindeligt awesome tur ud af det. Aldrig har pasta med kødsovs smagt så godt!
Dagen efter (= fredag morgen) vågnede vi frysende i vores soveposer kl 7 via vækkeur og var klar til at pakke sammen og komme af sted. Umiddelbart virkede det som et helvede at skulle ned i vores fugtige våddragter og ud på vandet i det kolde vejr, men da vi kom på vandet og fik den nyligt opståede sol i ansigterne var alt fryd og gammen, og vi havde en lækker tur hjem, hvor vi kom lige tids nok til at nå et bad inden frokost blev serveret på højskolen.
Moralen og den lidt langsøgte parallel jeg vil trække fra denne lille historie til pokerens verden er at du skal gøre brug af dine venner! Simple as that. Jeg havde aldrig klaret en sådan tur alene uden hjælp fra kammeraterne. Og jeg havde i hvert fald ikke fået så fed en oplevelse ud af det.
I onlinepokerens verden er der lidt en tendens til, at man lukker sig inde og individuelt forsøger at fordybe sig i spillets finesser. Det er en uheldig tendens af flere årsager. Først og fremmest er det oftest utrolig svært at spotte leaks i sit eget pokerspil. På grund af, at spillet er så varianspræget, er det let at bilde sig selv ind at visse moves er profitable, selvom de i virkeligheden ikke er det.
Dernæst bliver poker altså bare meget sjovere, hvis man socialiserer og ser andres perspektiv på tingene og vigtigst af alt diskuterer, hvorledes tingene bør gribes an. Det er sundt for pokerspilleren at få formuleret sine argumenter for alle de aktioner, man foretager, mens man spiller – uanset om det er mundtligt eller på skrift.
Der er mange måder at sparre på. Man kan gøre det via analysefora, msn eller taleprogrammer såsom skype. Programmet TeamViewer gør det let for dine venner at følge med på din skærm, mens du spiller, og det kan således være en god måde at få kigget sit spil efter i sømmene på. Jeg tror dog personligt, at jeg får mest ud af at løbe interessante hænder igennem i Holdem Manager efter sessionen sammen med en eller flere på skype. På den måde er der nemlig mulighed for at diskutere hænderne til bunds i modsætning til live sessions, hvor man skal koncentrere sig om at spille samtidig og flytte fokus til de nye hænder, som opstår undervejs.
Personligt har jeg virkelig kunnet mærke stor fremgang i mit spil, da jeg begyndte at fokusere på at sparre med pokerspillere, der cirka er på samme niveau som mig selv. Jeg mener desuden, det er essentielt for enhver ambitiøs pokerspiller at have et netværk, som man kan dele sorger, glæder og problemer med.
