Forleden fortalte jeg lidt om fordelene ved at have en plan med sit pokerspil. Hvor man ikke spiller alt for meget sporadisk poker, og spiller for meget efter tilfældighederne.
Som sagt så er det en kæmpe fordel, at man ved, hvorfor man spiller poker og ikke mindst, hvad man vil opnå med sit pokerspil. Gør man ikke det, så er det svært at tage pokeren seriøs, som man bør når man spiller poker for ægte penge.
Netop det faktum at man spiller poker om ægte penge, bør give en den fornødne respekt for spillet. Du bør i mindste vise respekten over for pengene, hvis man ikke vil vise den overfor pokeren.
Det svarer lidt til, at du går ind i et indkøbscenter, uden at du ved hvad du skal have derinde. Så kan det ende med, at du kommer ud med 2 tuber ketchup, en stegepande og 2 kg hvedemel. Hvis det ikke er noget du lige står og mangler derhjemme, så er næsten spild af penge fordi du ikke har brug for disse varer.
En anden stor fordel ved at have en plan for pokeren, er at man har mulighed for at få rettet op på sit spil hvis det er ved at gå den forkerte vej. Det oplever man desværre alt for ofte, at folk der ikke har en plan med sit poker, de bare spiller og spiller indtil de ikke har flere penge stående på deres poker bankroll.
Det ender alt for ofte med, at den skjulte agenda ender med at man bare spiller til man ikke har mere at spille for. Og det er nok den dummeste plan eller målsætning nogensinde.
Har man derimod sat dig for, at man spiller indtil man har tjent x antal tusinder af kroner, eller blot x antal hundrede kroner. Så vil man automatisk nå at stoppe op, inden man rammer bunden totalt, og man ender med at gå 100 % broke.
Eksempel
Lad os sige, at du spiller $5 Sit & Go turneringer og du har et ønske om at tjene $100 ved at spille disse $5 Sit & Go turneringer. Så ved du hvordan du vil nå målet, og hvad målet er.
Når du kender målet og midlet til at nå målet, så vil du meget nemmere kunde skride ind og ændre strategien, hvis du kan se at du eksempelvis har tabt for mange penge til at kunne spille nå målet via $5 Sit & Go turneringer.
Det kan være, at det bliver nødvendigt for dig at skifte over til at spille $3 Sit & Go turneringer, fordi at din bankroll ikke tillader at spille højere spil.
Dette vil du højest sandsynligt ikke gøre, hvis du ikke havde et stålfast mål og en fast plan for hvordan du skulle nå målet. Ofte vil der ske det, at man går i panik og gør lige det modsatte. Netop at man begynder at spille højere spil, fordi at man bliver desperat og ufornuftig. Og til sidst ender det med, at man siger til selv at det må bære eller briste. Dermed bliver målet nu, at man spiller til man ikke har flere penge, frem for at man spiller til man har tjent de $100 som var det primære mål til at starte med.
/KL




