Er sen registrering en del af din strategi?

 

Sen registrering

Det er efterhånden blevet mere og mere almindeligt, at man kan tilmelde sig til en online pokerturnering senere end når startskuddet først lyder.

Da online turneringerne så dagens lys, så var det bare med at være klar ved bordet når den startede. Ellers var det ikke muligt at være med, fordi tilmeldingerne lukkede samme tid som turneringsstarten.

Nye tider

Nu er der helt andre boller på suppen, så nu kan man rent faktisk tilmelde sig til en turnering, selvom turneringen er i fuld gang. Hos nogle online udbydere kan man tilmelde sig den første time, indtil og med den første pause. Hos andre online pokerrum, kan man tilmelde sig op til de første 120 minutter.

Denne mulighed giver naturligvis mulighed for ren spekulation. Der er nemlig mange pokerspillere der ligefrem udnytter denne mulighed med fuld belæg. Selvom den mere er lavet for at give folk en ekstra mulighed for at tilmelde sig, selvom de måske er forsinket af andre årsager.

Udnyt muligheden for sen registrering

Jeg selv er en af dem der er rigtig glad for at kan komme ”fashionable late” til online turneringerne. Det betyder at jeg kan springe over alt det ”kedelige”, hvor man skal vente på de gode hænder i starten af turneringen.

For mig er det rent strategisk at jeg vælger at slå til, næsten i sidste øjeblik af muligheden for at registrere senere. Fordi jeg som sagt kan springe over de første levels, hvor blinds er så små og ubetydelige at de ikke er værd at spille om.

Når de er så små, så er det bedst bare at sidde og vente på at de aller stærkeste starthænder kommer forbi. Ellers kan det faktisk ikke rigtig betale sig at spille. Fordi risikoen for at miste for store dele af din stack, er for stor i forhold til chancen for at øge din stack.

Har du tålmodigheden i orden

Man kan med andre ord sige, at det handler om at have tålmodigheden i orden, hvis man vil spille med fra starten. Og har du ikke tålmodigheden i orden, så vent hellere med at deltage til blinds er blevet større.

Selvfølgelig er der en risiko for at du slet ikke får nogle ordentlige kort at spille med i starten, og du har kortere tid at vente på dem med sen registrering. Men så er det bare at du skal ud og repræsentere nogle hænder, som vi kan snakke om i en anden blog.

/KL

 

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*