Det er interessant at spørge sig selv om, hvorfor at en profil som Marvin Rettenmaier er så dygtig som han er. Og ikke mindst hvad det er der gør, at han kan vinde hele 2 WPT sejre i træk.
Vi ved alle sammen at det ikke er alle der kan være lige dygtige til at spille poker. Sådan er det med stort set alt ting her i livet. Der er altid nogle der er bedre end andre, uanset om det er til poker, fodbold, badminton eller noget så simpelt som at bage en kage.
Hvad kan Rettenmaier som de andre ikke kan?
Men hvad er det lige præcis der gør, at en ung knægt som Marvin Rettenmaier er så skarp til poker som han er. Og hvordan kan det være, at han pludselig stormer frem og vinder de her 2 WPT sejre i træk, som han netop har gjort.
I og med at poker ikke har noget med styrke, hurtighed eller anden form for fysik at gøre. Så kan det altså ikke være fordi, at han har trænet hårdere nede i fitness centret end andre. Ligesom man kan sige, at Usain Bolt han har gjort, i forhold til hans modstandere på løbebanen.
Pokeren er lidt mere ”kompliceret” og noget sværere at træne, end det er at træne sin krop op til at kunne præstere en bestemt præstation. Forstået på den måde, at det er lidt nemmere, at pege på hvad det er man skal træne, hvis man gerne vil være dygtig til at løbe 100 m på tid.
Det kan man ikke så godt med pokeren. Man kan ikke sige, at man skal øve sig i at spille AA eller man skal øve sig i at folde KK. Men et eller andet må Marvin Rettenmaier jo gøre rigtigt, siden at han kan være så dygtig til poker, og ikke mindst kan levere de resultater som han gør.
Vejen til succes er en balancegang
Personligt mener jeg, at det må være et resultat af den rette portion talent for det matematiske, mikset med den rette portion af analytisk og intuitivt tilgang til pokerspillet. Og så er det naturligvis også et spørgsmål om have haft en vis portion held med i spillet.
Jeg tror ikke på at alle kunne levere så flotte resultater som Marvin Rettenmaier netop har gjort. Men jeg er overbevist om at der er rigtig mange der kunne gøre kunsten efter, hvis bare det hele gik op i en højere enhed på de dage hvor det virkelig gælder.
Omvendt vil jeg mene, at det er langt fra den samme mængde der kunne gøre Usain Bolt kunsten efter. Det er bestemt ikke for at negligere Marvins evner og resultater, men kun for at synliggøre at pokeren er et spil for alle.
/KL




