Implied pot odds

implied pot odds

Hvis du allerede ved hvad pot odds er, og hvad stor betydning det har for dit pokerspil. Så vil det være en super god ide, at du også sætter dig ind i implied odds. Hvis du gerne til kunne maksimere din indtjening, når du har ramt en god hånd.

Hvad er implied odds?

Den nemmeste måde at forklare hvad implied odds er, er ved at starte med at fortælle hvad pot odds er. Pot odds er formlen for hvor mange penge du kan vinde i en aktuel hånd. I forholdet mellem hvor mange penge der allerede ligger i potten, og hvor mange penge du skal satse for at vinde potten.

Skal du satse $10 for at vinde $100, så må du altså tabe hånden 9/10 gange, og stadig gå i 0 på den lange bane.

Med implied odds, beregner man ikke kun forholdet mellem hvad der ligger i potten i forhold til hvor mange penge du skal satse for at vinde potten. Når vi taler om implied odds, så er vi nødt til også at beregne, hvor mange penge du forventer at kunne vinde på hånden i alt, udover de penge der allerede ligger i potten.

Eksempel

Lad os sige, at du sidder heads up med flush draw på floppet, og du har $1000 i din stack ligesom din modstander også har. Der ligger $200 i potten, og du ved at din modstander er villig til at betale bare han har ramt et mellem eller bund par på bordet.

Du fornemmer at din modstander har ramt et par, og dermed har svært ved at smide sin hånd igen. Han stikker $100 ud i potten på floppet, og du kan vælge at kalde $100 i håb om at fuldende din flush på turn.

Umiddelbart lyder det ikke som nogen god plan, at kalde et så stort bet uden at have ramt noget. Men hvis man regner med implied odds, og ser at din modstander har $900 bag sig efter han har stukket $100 ud på floppet. Så kalder du potentielt $100 i håb om at vinde de sidste $900 + $300 der allerede er i potten. Du kan altså vinde $1200 for en investering på $100, hvilket må siges at være en god forretning.

Især når man ved, at der er ca. 33 % chance for at du rammer et af de 9 kort du skal bruge for at fuldende dit flush draw. Og at du er mere eller mindre sikker på, at du nok skal få de sidste penge ud af din modstander.

Med chancen for at vinde din investering 12 gange igen, i et væddemål du vinder ca. 33 % af gangene, må det siges at være et korrekt call.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*