Forleden kom jeg til at tænke over, hvor lidt poker jeg faktisk spiller efterhånden. Før i tiden kunne jeg sagtens spille langt over 50 timer om ugen, udover mit faste job med 37 timer i ugen.
Men de sidste 3 år, har der desværre ikke været meget poker på programmet. Andet end en times tid eller to, hvis der lige kom en god ven forbi som også spillede/spiller lidt poker. Men dette sker vel maksimalt en gang hver 2. måned, eller noget i den stil.
Har spillet både Texas Holdem og Omaha
Jeg har spillet poker siden 2004, hvor jeg startede med at spille Sit & Go, og meget meget lidt cashgame. Det hele var Texas Holdem jeg spillede den gang, men har siden hen fået smag for det mere action prægede pot limit Omaha.
Efter jeg blev introduceret for pot limit Omaha for ca. 5 år siden. Har det stort set kun været denne variant jeg har spillet, når jeg endelig har fået mig listet hen til et online/live pokerbord.
På tide at prøve kræfter med pokeren igen
Men nu hvor jeg sidder og skriver blogs og tips, har det slået mig på det seneste. Om jeg egentlig stadig kan spille turneringspoker, som i de første 4-5 år stort set var det eneste jeg spillede. Der er sket ufatteligt meget med pokeren siden den gang, og det måtte jeg prøves om det stadig kunne lykkes at spille sig med i toppen.
Derfor valgte jeg i weekenden, hvor jeg ikke rigtig havde nogle planer, hvilket er lidt utroligt med kone og 3 børn, at prøve at spille en håndfuld online pokerturneringer.
Jeg spillede blandt andet en $5.000 garanteret online turnering, med et indskud på bare $5. Jeg havde bestemt mig for at starte blidt ud, og ikke kaste mig ud i alt for store og kostbare projekter.
Der var 827 der deltog, hvilket var et ret overkommeligt felt. Jeg havde forestillet mig at det ville tage omkring 5 timer ca. at få spillet sig frem til finalebordet, hvis såfremt det skulle lykkes.
Klar til kamp
Så jeg fik mig sat foran skærmen, og var selvfølgelig klar med både cola, slik og hvad der ellers hører til i sådan en situation. Grindes poker det skulle der i hvert fald, og jeg var fuld af forventning.
Til min glædelige overraskelse, så lykkedes det mig at spille mig helt frem til finalebordet. Godt nok var jeg kun placeret som den med 8. flest chips, ud af de 9 finalister der nåede finalebordet. Men jeg gjorde det bedste jeg havde lært, for at holde mig i live og vente på de rigtige spots, hvor jeg kunne øge min stack.
Heldigvis endte det med, at jeg blev nr.2, og kunne stikke en ganske fin pengepræmie i lomme for godt og vel 6 timers poker. Ikke dårligt, hvis jeg selv skal sige det, taget i betragtning at jeg ikke har spillet en seriøs pokerturnering i mere end 1 år.
Det har naturligvis givet mig min gamle selvtillid tilbage, og en tro på at jeg stadig kan spille med i et stort felt, blandt alle de nye pokerspillere, der bestemt spiller væsentligt anderledes end jeg selv gør/gjorde den gang.
/KL




