Low limit poker er ikke altid nemt

low limit poker

Man skulle tro, at jo lavere limit man spiller, jo nemmere bliver det. Og sådan er det også, men kun til en hvis grad. Det er ikke som når man spiller fodbold, så bliver det nemmere at score mål, jo mindre erfarne dine modstandere de er. Her er der en direkte sammenhæng, mellem erfaring og kunnen, hvilket man ikke altid kan sige om dem der spiller poker.

Når man spiller poker på de lavere limits, så vil man hurtigt opdage at tingene ikke altid er så ”ligetil” som de mange gange kan være på de højere limits. Det vil sige, at det ikke altid sådan, at dem der viser styrke, de rent faktisk har gode kort. Sådan er det selvfølgelig heller ikke på de højere limits. Men der er trods alt lidt mere mening med galskaben.

Hvad laver de

Forleden spurgte en af mine venner, om vi ikke skulle spille lidt poker på nettet. Og det ville jeg naturligvis gerne, da det er noget vi har gjort mange gange før. Det skal lige siges, at min kammerat kun er hobbyspiller med stort H. Og derfor spiller han typisk $1 Sit & Go turneringer og max $5 multitable turneringer.

Jeg hoppede med på vognen, og spillede low limit poker som han gjorde. Dette var en blandet oplevelse, som bedst kan beskrives som en alternativ pokeroplevelse.

Selvom det mest af alt var for hyggens skyld, så kan jeg jo ikke lade være med at tage det seriøst alligevel. Jeg vil lige så gerne vinde en low limit turnering, som jeg vil vinde en dyr poker turnering.

Jeg kan næsten ikke tælle alle de gange, hvor jeg simpelthen var nødt til at udbryde HVAD LAVER DE! Når de andre spillede deres hænder fuldkomment håbløst, og uden nogen som helst ide om hvad de havde gang i.

Normalt skal man selvfølgelig bare klappe i sine hænder, når man ser sådan noget. Men det er nu svært at klappe, når man taber til sådan en omgang besynderligt pokerspil. Og jeg kunne heller ikke lade være med at tænke, hvordan det ellers vil gå disse stakkels mennesker senere i pokerkarrieren. Hvis ikke de snart får styr på grundprincipper som, position spil, handranking, fold og ikke mindst all in.

/KL

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*