Mellempar møder aggression

Det er et hyppigt forekommende problem, at man render ind i vanskeligheder, når man sidder med et mellempar (77-TT) og møder aggression. Af samme grund forsøges det ofte diskuteret, hvordan man bør gribe situation an. Problemet med disse diskussioner er, at de ofte er meget situationspræget. Det vil sige, at den bedste beslutning i spottet afhænger i høj grad af din modstander, dit eget image samt dynamikken ved bordet.

På trods af dette var jeg for nylig selv med i en diskussion, som bidragede med, hvad jeg synes, er gode overvejelser.

Hånden, som diskuteredes, var en Heads Up situation, hvor vi sidder på knappen med . Vi raiser, vores modstander 3better, og vi vælger at kalde, da dynamikken ikke er hæftig nok til at 4bet/kalde et all-in og fordi et fold ville være for stramt.

Floppet kommer:

Villain better cirka halv pot ud i os.

Hvad gør vi?

Ja, vi har i hvert fald ikke kaldt preflop for at folde sådan et flop, så diskussion går på, om vi skal kalde eller raise.

Argumenter for kald

Det, som taler for at kalde, er, at et raise vil udelukke action fra dårligere hænder. Dvs. villain folder alt, der er dårligere end 99, og det ønsker vi selvfølgelig ikke. Desuden fortsætter han altid med TT+, hvorimod vi er skidt inde. Endelig er der flushdraws, som vi har 50/50 imod.

Ved at kalde holder vi desuden vores range bred, og vi kunne sagtens have en masse dårligere hænder, såsom Es-høj, små par eller floats.

Argumenter for raise

Spørgsmålet er, om et raise rent faktisk udelukker action fra dårligere hænder. Hvad ligner vi egentlig, når vi raiser der her flop? Vi repræsenterer ikke noget som helst. Havde vi floppet et set, havde det fx været meget bedre at kalde og give villain muligheden for at ramme en hånd eller bluffe.

Ved et raise flopcbettet ligner vi altså et bluff, og vores raise inducer således et rebluff fra villain. Idéen ved at raise er, at vi håber, at villain skubber stakken ind nogle gange med fx AQ, KJ eller A5s, og så begynder vi at lave penge. Hertil kommer så, at hvis vi raiser 99 i dette spot, så gør vi det muligt for os selv at balancere bluffs ind i vores raising range her, og vi skaber således et billigt og lækkert bluffspot for os selv.

Men hvad så med de store par? Hvis vi nu havde siddet i spottet med fx QQ eller AA? Med disse hænder er det da endnu federe at komme ind imod AQ. Det er rigtigt nok, men med disse hænder er det sammenlignet med 99 federe at kalde, fordi vi har færre kort på bordet vi skal dodge. Hvis vi kalder med 99, kan alle kort fra T og opefter potentielt give os den dårligste hånd. Med QQ derimod har vi ikke noget imod at kalde og lade villain ramme top par i knægte med KJ for eksempel. Hvis vi skal have en raising range på dette flop, er det altså bedst at gøre det med mellemstore par.

Så skal vi altid raise floppet med mellemstore par?

Nej, som nævnt i indledningen er det meget situationspræget. Man skal kende sin modstander og vide, at han er typen, der kunne finde på at skubbe indover vores raise med dårligere hænder. Derudover er det værd at overveje, om villain er typen, der kunne finde på at bluffe 3 streets, når vi kalder. Hvis det er tilfældet, stiger værdien af calldown selvfølgelig markant. Hvis man har en bred floating range i spottet er det desuden også godt for ens range at have 99 med, så den ikke bliver for svag. Der er altså visse modifikationer, som gør at call kan være bedre.

Slutteligt kan jeg lige vise en hånd, jeg spillede i går, som i meget høj grad ligner den vi diskuterede.

Seat 3: Player3 ( $207.85 USD ) – VPIP: 21, PFR: 17, 3B: 9, AF: 6.2, Hands: 718

Seat 6: Player6 ( $74.46 USD ) – VPIP: 24, PFR: 15, 3B: 25, AF: 5.0, Hands: 41

Seat 7: Player7 ( $359.10 USD ) – VPIP: 15, PFR: 12, 3B: 5, AF: 2.4, Hands: 308

Seat 8: Player8 ( $369.90 USD ) – VPIP: 27, PFR: 26, 3B: 10, AF: 1.5, Hands: 84

Seat 9: Hero ( $200.00 USD ) – VPIP: 26, PFR: 22, 3B: 9, AF: 3.0, Hands: 35584

Player3 posts small blind [$1.00][USD].

Player6 posts big blind [$2.00][USD].

** Dealing down cards **

Dealt to Hero [ ]