Vi er nu kommet frem til finalebordet, hvor vi sidder de sidste 10 mand tilbage ud af de 50 startende spillere. Det har været en lang, lærerig og ikke mindst spændende vej til mit første live finalebord, som virkelig har åbnet mine øjne for live pokeren og dens mange facetter.
Takt og tone
Lige inden vi nåede finalebordet, var det som om at stemningen blev en tand mere intens. Dels fordi, at vi snart var tæt på pengene, men også fordi at der naturligvis er noget prestige over at komme til finalebordet.
Vanens tro rejste folk sig op når der var en eller flere der var all in. Det er i grunden et sjovt fænomen at folk rejser sig op, når der er en eller flere der er tæt på at ryge ud af turneringen. Det er næsten som når man ikke kan sidde stille i sofaen, når Danmark er ved at score et landskampmål i fodbold.
I starten var der en god ånd og stemning når folk rejste sig under et all in. Og hvis der var en der røg ud, så sagde man pænt tak for spillet, og eventuelt undskyld hvis der var tale om et større eller mindre bad beat. En tradition som jeg brød mig ganske meget om. Især når man tænker på at pokeren trods alt er et gentleman spil, hvor takt og tone gerne skal bevares på et fornuftigt plan.
Men op mod finalebordet, og boblen hvor pengene pludselig var i sigte. Der var der som om, at takt og tone, mere og mere blev en by i Rusland. Nu blev der godt nok stadig sagt tak for spillet, fra den part der blev i turneringen, men det var som om at denne gestus faldt til jorden med det samme.
Ganske enkelt fordi, at den tabende part var så bitter over at ryge ud, at vedkommende glemte at overholde takt og tone. Nu vil jeg ikke nævne hvilke ord og fraser der blev nævnt, men det var ikke roser der kom ud af folks mund.
Forståelig frustration
Et eller andet sted er det selvfølgelig klart, at man kan blive en smule tvær og indebrændt hvis man ryger ud af turneringen. Særligt når det er tæt på målstregen, og man lige præcis misser pengepræmierne og det gyldne finalebord.
Men alligevel kom det lidt som et chok, at folk ikke kunne styre deres frustrationer. Ofte har jeg siddet og tænkt på, hvordan folk ville reagere live i forhold til online poker. Når man blev badbeatet eller endte som bubbleboy. Det fandt jeg så ud af, og blev en smule overrasket.
Heldigvis var det kun et fåtal, der ikke forstod at holde etikette og ikke levede op til standarden.
