Noget jeg især husker fra starten af min pokerkarriere, er hvordan jeg i starten slet ikke brød mig om at skulle bruge alt for store penge af gangen. Det gør jeg naturligvis heller ikke i dag, men i dag er det blot nogle andre beløb der skræmmer mig, end et var dengang jeg lige var startet med at spille poker.
Da jeg startede med at spille poker, valgte jeg at starte på den hårde måde. Det vil sige, at jeg startede med at spille poker for ægte penge med det samme, uden at spille freerolls eller anden form for gratis poker. Dog var det ikke for store penge i starten, da det var cashgame på nl10 og Sit & Go turneringer med et indskud på $5.
$25 var en stor pengepræmie
Jeg husker tydeligt, hvor super fedt det var, når man ind i mellem formåede at gå hele vejen i en 10 mands Sit & Go turnering, hvor indskuddet var $5 og man vandt $25. Det var en helt vildt fed følelse man fik, og man var jo næsten allerede klar til at spille med i den store søndagsturnering hos Party Poker.
Efterhånden som jeg blev mere og mere tilpas med pokerspillet, og jeg følte at jeg blev bedre og bedre. Så valgte jeg i stedet for at rykke op i limit, at forsøge at spille på flere borde af gangen. Der gik vel et par måneder, før jeg startede med at spille på mere end et bord af gangen.
Jeg startede med at avancere til 2 borde, og derefter til sidst 3 og 4 borde på samme tid. Det var stadig $5 Sit & Go turneringer jeg spillede, og jeg var stadig ret ny og uerfaren med pokerspillet. Min daværende pokermentor, spillede langt højere spil end jeg selv gjorde. Jeg kan huske at han spillede $109 Sit & Go turneringer og multi table turneringer.
Den gang synes jeg det næsten var åndssvagt at spille for så mange penge, og kunne slet ikke forstå at han havde nerverne til det. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at jeg selv skulle spille for ret meget mere end $20 af gangen. Selv en $33 Sit & Go var næsten helt uvirkelig for mig, og jeg turde næsten ikke tænke på hvordan jeg ville tage det, hvis jeg en dag skulle se mig selv tabe mere end $20 på en gang.
Jeg blev mere og mere modig
Men som sagt, så var jeg begyndt at vove pelsen, og spillede nogle gange helt op til 4 borde på samme tid. Hvilket naturligvis gjorde, at fokus blev flyttet og flere borde krævede min opmærksomhed.
Som de fleste Sit & Go spillere nok ved, så vil man ofte opleve, at der er mange af de samme spillere der går igen. Og man kan næsten navnene på alle de andre ”stamspillere”. Det lærte jeg også ret hurtigt, så det var næsten helt som at møde nogle man kendte i virkeligheden.
Hvad sker der!
En dag hvor jeg spillede 3 borde på samme tid, skete der pludselig det at jeg opdagede at et helt bord var fyldt med ”fremmede” pokerspillere. Dette undrede jeg mig lidt over, men tænkte ikke så meget over det før jeg pludselig så at vi snart var i pengene. Ved en tilfældighed opdagede jeg, at der var noget der var helt galt. Jeg kunne pludselig ikke længere vinde $25, men jeg kunne lige pludselig vinde hele $250. WHAT!! Tænkte jeg, og troede først at det var en software fejl, men så opdagede jeg til min store skræk at det var min egen skyld, da jeg havde købt mig ind i en $55 turnering i stedet for.
Først stivnede jeg nærmest af skræk, og anede slet ikke hvad jeg skulle gøre. Min verden var næsten ved at bryde sammen, med tanken om at jeg kunne tabe hele $55 = over 300 kroner på en gang. Den gang syntes jeg at 300 kroner var rigtig mange penge at bruge på et ”spil”. Heldigvis endte det med, at jeg blev nr. 2 og vandt over $100, hvilket var helt vildt den gang.
Pengene må ikke skræmme dig
I dag hvor der er gået adskillige år, og hvor jeg har spillet langt over 10.000 Sit & Go turneringer siden. Der har jeg været helt oppe og spille $550 Sit & Go turneringer, og stadig kan jeg ikke få den samme fornemmelse som da jeg var ved at tabe $55.
I dag er disse store beløb bare tal på min computerskærm, og er for mig kun et middel til at spille poker og et middel til at vinde endnu flere midler med.
På nogle måneder ret tankevækkende, men også et unde for, at mankan spille korrekt poker – hvis du spørger mig. Kort og godt, må man ikke være bange for at tabe penge, og er man det. Så skal man ikke spille poker, i hvert fald ikke for den slags penge.
/KL




