Poker er som bekendt et spil præget af varians: Held er en rigtig stor faktor, og derfor er der ups og downs uafhængigt af, hvordan du spiller. Selvom det til tider kan virke brutalt, er det også denne varians, der får fiskene til at blive ved med at spille. Variansen slører evnerne.
Sammenlign det eksempelvis med skak, hvor held betyder langt mindre og færdigheder mere. Spillede vi skak om penge, ville fiskene tabe hvert eneste spil, og de ville dermed hurtigt stoppe med at spille, fordi det ikke er sjovt at tabe hver eneste gang. I poker derimod vinder alle en gang imellem – selv de dårligste spillere. Og når de så taber, kan de bilde sig selv og andre ind, at det skyldes uheld. Dette er også grunden til, at nærmest alle tror de er gode til poker.
Tag en tur i rutsjebanen
Rutsjebanemetaforen tages ofte i bruges på grund at spillets op- og nedture. Der findes masser af litteratur om, hvad man skal gøre, når man befinder sig i en af nedturene: Undgå tilt, hav tillid til dit spil, analyser dit spil, tænk ’long term’ osv. Bogen ”The poker mindset” af Taylor og Hilger kommer f.eks. med mange gode tanker omkring dette emne. Mindfullness angående opturene er imidlertid overset af mange, og derfor vil jeg komme med et par tanker heromkring.
Tag ikke de gode resultater for givet
De fleste tænker ikke engang over deres opture, fordi man har det med at forbinde de gode resultater med godt spil, men det er naivt af åbenlyse grunde. Når man er i opturen, er der mange (inkl mig selv), som har det med at tage de gode resultater for givet. Jeg har jo vundet i de sidste fem sessions; hvorfor skulle jeg så ikke også gøre det i den næste?
Dette mindset kan dog føre til uheldige reaktioner, når man rent faktisk rammer et downswing, fordi man netop ikke er forberedt på det. Det første råd skal derfor gå på, at man skal huske at nyde opturene men ikke tage dem for givet. Der kan altid vente en dårlig session lige om hjørnet, og når det sker, gælder det om at være forberedt på det. I det lange løb opvejer op- og nedturene dog selvfølgelig hinanden.
Selvtilliden
Ens pokerspil har det også med at bære præg af (overdreven) selvtillid, når man er i en upswing-periode. Tingene kører for dig: dine bluffs går hjem og du bliver betalt af, når du har noget. Generelt bør det nævnes at troen på eget spil og selvtillid i det hele taget er en nødvendighed for at lave gode resultater, men en overdreven selvtillid, som upswings fra tid til anden kaster af sig, kan ende med at bide en i halen. Typiske uheldige reaktioner er, at man spiller for mange hænder og gør brug af diverse fancy plays. Tanken: ”Jeg kan udspille ham” bliver let dominerende.
Improve your game
Af denne grund er det også vigtigt (som altid) at forholde sig kritisk til sit spil og blive ved med at reflektere og analysere for at blive bedre. I upswings har man det med at forsømme det til tider kedelige analysearbejde, fordi det er federe at sidde ved bordene og lave $$. Konsekvensen er i værste fald, at du går fra at være vindende til at være tabende, fordi dine modstandere forbedrer sig mens du ikke gør det.
Generelt kan man sige, at ydmyghed er en god ting, når man er i upswing, fordi fraværet heraf kan give uheldige afkast. Hvis jeg tænker på mange af de dygtige pokerspillere, jeg kan komme i tanke om, må jeg også sige, at jeg synes ydmyghed som karaktertræk er overrepræsenteret. Jeg har en teori om, at man har lettere ved at klare sig godt som pokerspiller, hvis man besidder ydmyghed. Jeg vil slutte af med et citat af selveste Albert Einstein:
”I have no special talent. I am only passionately curious”
