Enhver pokerspiller med respekt for sig selv, og ikke mindst for sine penge, bør spille poker efter et enkelt princip, nemlig efter Bankroll Management.
Lad dig ikke friste
Selvom det kan være yderst fristende at spille poker for penge man kun lige har råd til at tabe, så bør man til hver en tid, sørge for at passe så godt på sine pokermidler som overhovedet muligt. Det kan ikke nytte noget, at man spiller alle sine penge op på en enkelt hånd eller en enkelt turnering.
Desværre er der rigtig mange pokerspillere, der har oplevet at tabe alle deres penge på bare en enkelt aften. Enten ved at spille alt for højt cashgame, eller sætte sig i en turnering, som er alt for dyr. Dette er en fejl, som næsten alle pokerspillere har prøvet at begå mindst en gang i deres liv.
Det er lige før man fristes til at sige, man ikke er en rigtig pokerspiller, før man har prøvet at tabe alle sine penge op mindst en gang i sin karriere. Men der er nu kæmpe forskel på om man gør det med måde, eller man gør det med hovedet under armen.
Spil efter Bankroll Management
Hvis man spille poker på et mere eller mindre seriøst plan, og gerne vil spille poker på en fornuftig måde, så skal man først og fremmest spille efter det man kalder for Bankroll Management, eller i daglig tale også kaldet BRM.
BRM går kort og godt ud på, at man aldrig spiller poker for mere end hvad man kan tåle at tabe. Med det menes, at man aldrig satser mere end en hvis procentdel af hele sin pokerbeholdning. Det vil sige, at man eksempelvis ikke spiller for mere end 5 % af sin totale pokerbeholdning af gangen.
Hvis man følger en stram BRM plan, vil man næsten kunne undgå at gå fallit. Hvis man vel at mærke spiller korrekt poker, ikke tager alt for mange chancer og sørger for at træffe de rigtige beslutninger ved pokerbordene.
Rent statistisk set vil man aldrig kunne undgå at tabe en procentdel af sine pokerhænder. Dette gælder også i de situationer, hvor du sidder med den bedste hånd af dem alle, og din modstander virkelig skal være heldig for at vinde. Derfor skal man kunne gardere sig mod den slags downswings, som man kalder dem, og dette gøres bedst ved at spille poker efter Bankroll Management.
Undgå at ryge på tilt når du spiller poker
En ting er at spille for et begrænset antal af sine pokerpenge, men en anden ting er at spille med en fornuftig BRM i forhold til at stoppe mens legen er god. En anden form for BRM går ud på, at man aldrig taber mere end det ”aftalte”. Det vil sige, at man eksempelvis aldrig taber mere end 5 buyins på en dag, når man spiller cashgame. Kan man overholde dette, kan man også bedre undgå at tilte.
Når man er på tilt i pokersprog, så spiller man irrationelt, og det betyder, at man ikke spiller god og korrekt poker. Det kan komme til at koste rigtig dyrt at tilte, og derfor skal man for alt i verden undgå at komme i denne situation. En sund BRM kan altså også holde dig fra at ryge direkte på tilt.




