Poker Begynderblog – Spil poker i sen position

position

Der flere forskellige måder man kan spille poker på, når man sidder i sen position ved pokerbordet. Du kan have rigtig mange fordele, når du sidder i sen position.

Hvad betyder sen position, når man spiller poker?

Du har sikkert hørt det mange gange før, men din position ved pokerbordet er et af de mest vigtige elementer i pokerspillet. Hvis man er rigtig god til at spille poker, og især er god til at spille poker ud fra ens position. Så er det næsten lige meget hvilke kort du sidder med på hånden, da du kan spille ud fra, hvordan de øvrige pokerspillere spiller deres hænder.

Når du eksempelvis sidder i sen position, har du den kæmpe fordel, at du stortset ved, hvordan resten af bordet har tænkt sig at spille deres hænder. Lad os sige, at du sidder på den bedste position af dem alle, nemlig på knappen som man siger. Når man sidder på knappen, betyder det at man sidder på dealerens plads. Dermed er man den sidste til at agere efter flopppet, og man sidder derfor i baghånden til alle de andre.

Før floppet kommer, ved man, hvad alle de andre har gjort inden det bliver ens egen tur, og der sidder nu kun small blind og big blind efter dig. Bliver der eksempelvis foldet om til dig, kan du med næsten alle hænder vælge at spille din hånd. Du kan næsten ligeså godt sidde med 59 off suit som du kan sidde med AK suited, når du sidder på knappen og vælger at byde 3 x big blind. Small Blind skal have en seriøs hånd for, at kunne kalde dit bet og det samme skal Big Blind.

Hvordan kan du udnytte, at du sidder i sen position?

Alene fordi at du er den der skal agere sidst efter floppet, har du en meget stor fordel som de andre ikke har. Du kan nemlig opsamle vigtig information fra alle de andre, inden du selv skal tage en vigtig beslutning. Aner du en smule svaghed hos de øvrige spillere, kan du eksempelvis give dem lidt ekstra modstand med et tungt bet eller raise.

Møder du derimod modstand fra en eller flere af de øvrige spillere efter floppet, har du alle chancer for, at slippe billigt fra hånden. Fordi at du kan se, hvordan de andre agerer, og dermed få en nogenlunde fornemmelse for, hvad de sidder med.

Med andre ord kan man tillade sig lidt mere når man sidder i sen position, og man kan i højere grad spille tilbage på spillerne, og ikke være så afhængig af ens egne kort. Man kan sige, at man kan udnytte de andre og din egen position, når man sidder i sen position. Det kræver kun, at du sørger for at være ekstra opmærksom, og ikke lader vigtig information gå din næse forbi.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*