Der er desværre mange mennesker, der mener at poker kun er for folk der vil gamble med deres penge. Og det mener jeg bestemt ikke at det er.
Det er korrekt, at man skal have en hvis interesse i at gamble, for ellers kan man slet ikke spille ordentligt poker. Men at sige, at man kun skal kunne lide at gamble, eller at poker ikke kan spilles af folk der ikke har den store trang til at gamble. Det er ganske enkelt forkert i min verden.
Forskellige tilgange til pokeren
Der er flere forskellige tilgange til pokeren, og man kan godt sige at gambling er en af dem. Men der er også andre tilgange til spillet.
Der er eksempelvis mange der spiller poker, fordi det er et strategisk spil, hvor man kan få brugt sine strategiske evner.
Der er også mange der spiller poker, fordi det er et matematisk spil, hvor man kan få brugt sine matematiske evner.
Desuden er der mange der spiller poker, fordi det er et intuitivt spil, hvor man kan få brugt sine intuitioner.
T il sidst er pokeren også et adrenalin spil, som kan få pulsen op og nerverne kommer på arbejde.
Gambling er blot en lille del af pokeren
Personligt mener jeg, at gamblingen kun fylder en meget lille del af pokerspillet. I hvert fald hvis man spiller seriøst og fornuftigt poker.
Der findes folk der spiller poker på kanten af hvad der er fornuftigt og rationelt. Det er den type pokerspillere, der hele tiden opsøger risikoen for at tabe enorme summer, og chancen for at vinde ligeså store summer. Det er dem der ofte spiller for flere penge, end de dels har råd til, og har evner til.
For denne type spillere, der vil jeg gerne medgive at gamblingen er den overvejende del af pokeren. Og hvis det er sådan man ser på pokerspillere generelt, så er det korrekt at man skal være spillegal for at spille poker.
Spiller man derimod poker med fornuften som det styrende element. Så spiller man først og fremmest aldrig for penge man ikke har råd til at tabe. Og det betyder at man spiller med det man kalder for bankroll management, i daglig tale kaldet for BRM.
Derudover spiller man heller ikke på højere niveau end man har evner til, og dermed minimerer man risikoen for at tabe sine penge.
I selve spillet, vil den øvede pokerspiller altid forsøge at holde sine penge tæt til kroppen. Og kun sætter sine penge på spil, når chancen for at vinde er størst. Det vil sige, at gamblingen er på et minimum, i og med at man stort set aldrig opsøger heldet når man spiller.
/KL




