Det bør næsten ikke være nødvendigt at sige, at poker overhovedet ikke går i spænd sammen med alkohol. Det er præcis det samme som, at man heller ikke kører i bil, efter man har indtaget alkohol. Eller man heller ikke spiller en vigtig fodboldkamp, mens man er lettere eller hel beruset.
Mange nyder alkohol sammen med pokeren
Selvom at der næsten burde være en lov omkring det, så er det heldigvis flertallet der ikke blander poker og alkohol sammen. Men alligevel findes der rigtig mange, der godt kan og vil nyde et glas rødvin mens de spiller poker. Eller man gerne vil have sig en kold øl, mens man sidder og spiller en lille hyggeturnering.
I princippet synes jeg det er helt fint, at man hygger sig med pokeren og med alkohol samtidigt. Specielt hvis man kun spiller poker for hyggens skyld, og måske endda bruger pokeren til at koble af fra hverdagens stress og jag.
Jeg har selv praktiseret at spille en lille turnering, mens jeg har fået en enkelt øl eller to. Uden at det har taget overhånd, og det har været afslappende turnering uden det store drama.
Hvor går grænsen
Selvom jeg har prøvet mange gange, at spille en turnering med succes, også selvom jeg havde drukket mig et glas vin eller drukket et par øl. Så har jeg desværre også prøvet, at det ikke gik så godt fordi jeg havde drukket samtidigt.
De gange hvor det ikke er gået som planlagt, er de gange hvor jeg havde fået for meget at drikke. Og jeg pludselig blev en smule overmodig, fordi jeg troede jeg kunne det hele. Men det værste var, at jeg ikke kunne se faren lige om hjørnet. Og det var både faren for at spille for penge jeg ikke skulle have spillet for. Fordi jeg var på tilt, og ikke kunne stoppe igen grundet indtagelsen af alkohol.
Men jeg kunne heller ikke se faren for at overspille mine kort, eller miste evnen til at læse de andre spillere. I det hele taget, blev mine evner ekstremt skærpet, og jeg kunne næsten ligeså godt fortælle de andre hvad jeg sad med. Enten kunne de se at jeg overhovedet ikke havde noget, ellers var det fuldstændig åbenlyst at jeg sad med en monster hånd.
Men hvor går grænsen for hvor meget man må og bør drikke. Den går naturligvis til der hvor man mister overblikket og selvkontrollen. Og man kan man ikke selv finde ud af hvor eller hvornår det er. Så er mit bedste råd, at man helt lader være med at spille poker mens man drikker alkohol. Og det er uanset om det er poker med høje indsatser, eller det er poker med lave indsatser.
/KL




