Pokerturneringer med stor varians

varians i poker

Som pokerspiller og især som turneringspiller, skal du være klar over, at der er langt større varians indenfor turneringspoker, end der er indenfor eksempelvis cashgame poker.

Udtrykket – der er langt mellem snapsene – er et kærkomment udtryk der næsten er skrædder syet til turneringspokeren. Der kan nemlig være utroligt langt mellem de gyldne tider når man spiller turneringspoker. Simpelthen fordi der kan være så stor varians indenfor turneringspoker.

Positiv varians

Der er selvfølgelig chance for at du har variansen med på din side når du spiller turneringspoker, og det kan være du er heldig at ramme en eller flere sejre i træk. Dette er naturligvis både et tegn på, at du har evnerne og færdighederne i orden, men det er bestemt også et udtryk for at du har været udsat for det man kalder positiv varians.

Der er ganske enkelt for mange ting der skal gå op i en højere enhed, for at man kan gå hen og vinde den samme pokerturnering i træk.

Netop derfor skal man ikke gå hen og græde snot, hvis der kan gå flere uger eller måske endda måneder inden man får den næste sejr i hus.

Negativ varians

Ligeså vel man kan være udsat for positiv varians, så man kan selvfølgelig også udsættes for negativ varians. Det viser sig både i form af manglende turneringssejre, men også i form af nederlag med store hænder hvor du er kæmpe favorit til at vinde. Det kan være at du 6 gange i træk taber med AA til 68, eller noget der er endnu værre.

Du kan i princippet spille den bedste turnering du nogensinde har spillet, hvor du har taget alle de rigtige beslutninger, og ikke har lavet en eneste fejl. Og så alligevel ende med at ryge ud inden du overhovedet kommer i pengene.

Hold hovedet koldt

Det er vigtigt at man ikke glemmer, at det kan være variansen der er imod en, når det går aller værst og man ikke laver andet end at ryge ud af den ene turnering efter den anden. Så er det bare med at holde hovedet koldt, og ikke ryge på tilt fordi at der ikke er noget der vil lykkes.

Men omvendt må det heller ikke være en ”dårlig undskyldning” for at du ikke når dine resultater. Det er jo ikke altid det er variansen, det skyldes også sommetider at du har spillet dårligt og forkert. Så gør dig selv den tjeneste, at gå gennem dine hænder når du har tabt i en længere periode.

Det kan vise sig, at det ikke er variansen, der har været dårlig, men dine egne beslutninger.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*