Spil dine trips aggressivt

poker

Forleden spillede jeg en hånd, hvor jeg faldt i den værste fælde af dem alle. Den hvor man falder for det åbenlyse, og ikke lader fornuften sejre over nysgerrigheden.

Du kender sikkert selv – alt for godt. Du sidder i en hånd, hvor du inderst inde godt ved, at du er slået med flere kilometers. Men alligevel skal du liiige se hvad det er den anden sidder med, og får trykket på kald i stedet for at trykke på fold(hvis du spiller onlinepoker).

Det kan både være situationer, hvor den anden sidder med en flush, straight eller et større par end dig selv. Altså i alt hænder, hvor der næsten ikke kan være nogen tvivl, om at din egen hånd slet ikke er god nok.

Min egen oplevelse

Tilbage til min egen hånd jeg spillede. Jeg sidder i en online turnering, og er rigtig godt med. Det vil sige, at jeg har en stack, der svarer til over det dobbelte af hvad gennemsnittet sidder med, og dermed overhovedet ikke presset på nogen måder.

Jeg har fået min stack, ved at vinde et par store hænder, og ellers har jeg ikke været involveret i det store. Hele turneringen har jeg spillet tight og solidt poker, uden de store udskejelser eller andet spil der har været faretruende.

Trætheden meldte sig

Desværre skiftede jeg pludselig bord, efter jeg havde siddet i et par timer ved det sidste bord. De par timer jeg havde siddet der, var der som sagt ikke sket det vilde, og jeg havde godt styr på de andre. Men bordskiftet gjorde, at jeg pludselig blev sat sammen med 5 andre der havde lige så stor stack som jeg selv. Og 3 andre der havde ca. 10 – 20 % af min egen stack. Det var med andre ord et bord, med næsten ene af big stacks.

Bordskiftet kom desværre på et meget ubelejligt tidspunkt, i og med at det var på samme tidspunkt som da trætheden den for alvor meldte sig. Det betød at jeg slet ikke var klar nok i hovedet, til at indsamle reads og tells på de andre modspillere.

Spil trips så aggressivt som muligt

Der var ikke spillet mange hænder, før jeg fik TT i hånden på Cut off. Som jeg næsten altid gør, så raisede jeg da det blev min tur, og alle andre havde foldet om til mig. Og netop det var gjort, så gav Big Blind mig på nakken efter at både knappen og Small Blind havde foldet deres hænder.

Fordi vi netop var så dybe, så valgte jeg bare at kalde bag, og se hvad floppet kunne bringe. Floppet hed 8KK(husker ikke kulørerne), og Big blind valgte at stikke ca. ½ pot ud. Normalt ville jeg folde denne hånd 8/10 gange, fordi at det næsten altid betyder, at han har den, når han gør sådan.

Men en kombination af træthed, og det faktum at jeg intet anede om manden, fordi jeg lige havde skiftet bord. Så valgte jeg at skubbe indover, og gå all in. Vi havde som sagt lige store stacks, så det gjaldt også hans eget turneringsliv. Men han kalder naturligvis, og viser stolt AK op som holder hele vejen hjem.

I bund og grund, bad jeg selv om at blive slået ud, og skal slet ikke have medynk.

Jeg fortæller kun om hånden, fordi at jeg gerne vil have at andre spiller en lignende hånd som min modstander gjorde det. Og aldrig som jeg gjorde det.

Netop fordi at han spillede sin trips så aggressivt, så får han folk som er enten, trætte, uopmærksomme, nysgerrige, uerfarne eller bare godt og grundigt dårlige pokerspillere til at folde. Og netop fordi at han giver den så meget gas, så er det også 100 % at dem der vælger at betale, de giver ham fuld valuta for pengene. Alternativt er, at man giver folk et gratis kort, og både mister value, men også øger chancen for, at modstanderen får en bedre hånd.

/KL

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*