Noget der er vigtigt i pokeren, er at du kan forholde dig roligt og afbalanceret til tingene. At du ikke lader dig gå på af at du taber nogle hænder en gang imellem. Samt du ikke tror du selv kan gå på vandet, hvis du er heldig en gang imellem.
Op og nedture
Der vil altid være både op og nedture når du spiller poker. Og det er klart at det er sjovest når der er tale om opturene, fordi så er det ensbetydende med at det går godt, og man vinder en masse hænder og penge.
Men når nedturene står og banker på, så er det om at holde tungen lige i munden og spille det bedste man har lært. Der nytter det ikke at man går for meget op i limningen og risikerer at man ryger direkte på tilt, og spiller dårlig og utålmodigt poker.
Man skal altid huske på, at en stor del af pokeren er tilfældigheder og sandsynligheder.
Når du eksempelvis bliver slået af 83 off suit mes du selv har AA i hånden. Så skal man lige bide sig selv i tungen, og tælle til lidt mere end 10 bagefter. Fordi at sådan en hånd bør man vinde og ikke tabe. Men det faktum at vi har med sandsynligheder at gøre, så er der også en sandsynlighed for at man netop ikke vinder med denne hånd.
Kom videre
Når og hvis ovenstående sker, så er det bare om at komme videre så hurtigt som muligt. Og det gøres altså nemmest hvis man har den rette indstilling til pokeren.
I dette tilfælde er den rette indstilling, at man tænker på at det naturligvis var super surt at man tabte sådan en hånd. Men på den anden side, så skal man jo netop være glad for at der stadig findes tåber, der spiller 83 off suit så offensivt, at de går all in preflop med den.
I længden vil du jo vinde stort i denne situation, og i alle de andre situationer hvor du er stor favorit til at vinde hånden. Så hold fokus på den long term beslutninger, og glem de den negative varians.
Sådan tager du nemmest de mest korrekte beslutninger, og undgår alt for mange fejltrin i længden.
/KL




