Selvom at man måske ikke ligefrem er professionel pokerspiller, og skal skaffe til dagen og vejen gennem pokerspillet, så man kan næsten godt føle sig som en professionel pokerspiller, hvis man tager sig selv i at spille mere end gennemsnittet.
Hvorfor spiller du poker?
Jeg kan selv huske, at jeg på et tidspunkt stoppede op og kiggede på mig selv. Fordi at jeg følte at pokerspillet var ved at tage overhånd. Altså ikke fordi, at jeg spillede for penge jeg ikke havde, eller tabte flere penge end jeg havde.
Men ganske enkelt fordi, at pokeren på det tidspunkt af mit liv, fyldte rigtig meget af mit liv. Jeg tænkte poker og tale poker, stort set alle mine vågne timer. Og jeg drømte om pokeren om natten når jeg sov. Det eneste tidspunkt der ikke var poker i hovedet på mig(eller det var der faktisk), var når jeg enten sad til et stort kundemøde eller jeg talte med en af mine kunder i telefonen(på det tidspunkt arbejdede jeg som Account Manager og salgscoach).
Jeg havde som sagt et rigtigt arbejde som jeg levede af, og dermed var pokeren i princippet kun en hobby for mig. Men jeg spillede alligevel over 50 timer om ugen, selvom jeg havde mit fuldtidsarbejde og kone der også skulle passes.
Spillede jeg af lyst eller af pligt?
Netop fordi jeg spillede så meget, og pokeren tog så meget af min fritid som den gjorde, begyndte jeg at overveje om jeg spillede poker af pligt eller jeg spillede poker af lyst. Jeg havde simpelthen et helt program af turneringer, som jeg helst skulle/ville spille hver dag i hverdagene. Og så havde jeg naturligvis også weekend programmet, som virkelig lagde op til det helt store.
Det hele kørte super godt for mig pokermæssigt, og jeg vandt mere end jeg tabte. Så på den måde kunne jeg slet ikke klage. Der var bare lige det der med kontrollen over mig selv og pokeren, som jeg ikke lige var så tryg ved den gang.
Jeg måtte ganske enkelt ransage mig selv, for at finde ud af hvad den egentlige motivation var for at spille. Noget jeg har lært fra mit arbejde som salgscoach, hvor det virkelig gælder om at finde ind til det der motiverer én og det der driver lysten til at performe og arbejde.
Konklusion
Min konklusion var, at jeg er et kæmpe konkurrencemenneske som hader at tabe og elsker at vinde. Men sagens kerne var, at jeg var så opsat på at blive den bedste, og bevise for mig selv at jeg hele tiden kunne blive bedre.
Det var med andre ord, ikke af pligt, men af lyst jeg spillede på det tidspunkt. Men det føltes virkelig som om at det var af pligt og ikke af lyst, fordi jeg havde skemalagt mit pokerspil så grundigt, at det næsten blev et arbejde for mig.
Jeg tror det er sundt at man stopper op en gang imellem, og kortlægger hvad den egentlige motivation er for at spille poker. Vil du tjene/vinde penge, vinde for konkurrencens skyld/for at blive den bedste. Eller spiller du bare for at ”Slå tiden ihjel” og bare hygge dig med pokerspillet.
Når du finder svaret, så vil du også helt sikkert ændre opfattelse af pokerspillet. Men ikke mindst vil du også begynde at spille på en helt anden måde, i forhold til det med at tabe og vinde generelt i pokeren.
/KL
