Forleden sad jeg og spillede poker, mens en af mine kammerater med et spinkelt kendskab til poker så på og spurgte, om jeg kendte til mine styrker og svagheder i poker. Jeg mumlede lidt og sagde, at jeg synes, jeg er god til at sætte mig i andres sted, hvad, jeg tror, er en vigtig egenskab at besidde for at være god til poker. Men det var nok mere et autopilotsvar end en egentlig sandhed, for sandheden – kan jeg se nu her bagefter – er nok i virkeligheden, at jeg kun i begrænset omfang kendte til mine styrker og svagheder, da jeg fik spørgsmålet. Men nu har jeg gået og tænkt lidt over det siden og forhåbentlig fundet frem til noget, der ligner et svar.
Men hvorfor overhovedet denne grublen over et sådan spørgsmål fra en pokerignorant? Jo, spørgsmålet var ganske rammende, fordi jeg er klar over, hvor vigtig kendskabet til styrker og svagheder er. Jeg havde imidlertid ikke aktivt tænkt over det eller gjort brug af det hidtil.
Styrkerne som støttepunkt
Jeg tror på, at det er vigtigt at hvile på sine styrker – både i livet generelt men også i poker. Når der er noget, man er god til, og når man erkender det over for sig selv og sin omverden, så bliver det til et støttepunkt, man kan vende tilbage til, når verden ramler og alt andet ellers er noget rod. Poker er som bekendt et spil domineret af varians, og den negative af slagsen vil uundgåeligt ramme før eller siden. Når det sker, er det vigtigt at være i stand til at holde fast i det, man er god til (pokerwise) og udnytte det aktivt for at komme tilbage i den rigtige rytme igen.
Svagheder for forbedring
Svagheder er traditionelt set, det man kigger på, når man søger at forbedre sig inden for et område, hvad enten det er tennis, poker eller noget tredje. Derfor må man også have også kendskab til disse. Har man det, kan man aktivt søge at forbedre sig, hvor svaghederne er. Typisk er forbedringsmulighederne nemlig bedre på områder, hvor udgangspunktet er lavt. Mere pokernært betyder det så, at hvis man er dårlig til at spille i 3bettede pots, til at spille med dybe stacks eller til at spille ude af position uden initiativet, så bør man sætte sig ned og bruge noget tid på at analysere disse situationer og gerne snakke med andre, som måske har deres force på netop det område. Problemet med svagheder er også, at man typisk ikke kender til dem, hvorfor sparring simpelthen er en nødvendighed i pokerdisciplinen.
Min afsluttende pointe vil dog være, at man skal huske ikke at fokusere for meget på svaghederne, da poker er et meget psykologisk spil, hvor egoet, selvtilliden er altafgørende for succes.
/Rask
