Udnyt din position ved pokerbordet

position i poker

Vi har før skrevet om vigtigheden af, at du spiller de rigtige hænder i forhold til den position du har ved bordet. Det vil sige, at du sørger for at spille store hænder i tidlige position, og kun spiller de mindre stærke hænder, hvis du sidder i sen position.

Det vil sige, at du endelig ikke må sidde og spille hænder som 86 off suit, hvis du sidder i UTG eller lige efter. Her er det som sagt vigtigt, at du holder dig til de store hænder som eksempelvis store par og AQ+.

Nemmest at spille i tidlig position

For nybegynderen er det oftest nemmest at spille poker når man sidder i tidlig position. Fordi, at her kan man sortere omkring 80 – 90 % af alle starthænder fra, og bare smide dem direkte i mucken. Det er med andre ord relativt nemt, at tage en beslutning om hvilken hånd man skal spille i tidlig position.

Man siger at hænderne mere eller mindre spiller sig selv, når man sidder i tidlig position. Netop fordi at der ikke er så meget tvivl om hvilke hænder du skal spille, og rammer du ikke rigtig noget på floppet. Så er det også nemt at opgive hånden igen, uden at miste alt for mange chips. Man kan forsøge at stikke ud med et continuation bet, og se om du kan vinde potten uden yderligere kamp, selvom du ikke har ramt.

Udnyt din position

Når man bliver lidt mere erfaren, og man får lidt flere reads på sine modstandere ved bordet. Så kan man komme til at vinde mange flere ”nemme chips” ved blot at udnytte ens position ved pokerbordet.

Sidder man eksempelvis i position til en svag spiller, som nemt folder sine hænder igen hvis han møder for meget modstand. Så kan du med lidt snilde og frækhed udnytte hans svaghed og din position. Fordi at du skal agere efter det har været hans tur, og kan eksempelvis lave et raise efter ham, hvis du fornemmer at han godt kan folde hans hånd igen.

I sådan en situation er det komplet ligegyldigt om du har en stor eller lille hånd i hulen. Du spiller udelukkende ud fra din position, og dit read på manden du har position på.

Dette er et ekstremt vigtigt våben i kampen om de andres chips, som du bør effektuere så snart det er muligt for dig.

Du kan som sagt ikke vinde hver eneste hånd på kortene alene. Ind i mellem er du nødt til at repræsentere en hånd for at vinde.

/KL

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*