De startede 6598, og er nu,1765 tilbage. Dag 2 A/B/C er nu færdigspillet ved dette års WSOP Main Event, og næsten 5.000 spillere har forladt pokerroomet på Rio All Suites Hotel and Casino. Ud af de 35 danskere videre til dag 2 klarede 15 af dem sig videre til dag 3.
En kvinde i spidsen
Chip leader er Gaelle Baumann fra Frankrig. Hendes største gevinst er en 75. plads i EPT Grand Final Main Event i år, hvor hun vandt €15.000. Baumann har 505.800 med sig til dag 3.
Lige bag Baumann sidder Mark Demirdjian fra Canada med 499.900, og på tredjepladsen har vi Shaun Deeb, der ligesom Gustav Hansen kvalificerede sig til The Big One turneringen gennem en $25K satellite.
Kigger man ned af listen finder man bl.a. Vanessa Selbst på en 26. plads med 350.400 i chips. Selbst. Hun har allerede vundet sit første WSOP armbånd i år. Det fik hun, da hun sejrede i event #52 $2.500 10 Games Short Handed til $244.259. Lidt længere ned af listen finder vi Eugene Katchalov. Den ukrainske pokerspiller er blandt verdens bedste med over 7 millioner dollars vundet gennem liveturneringer i karrieren.
Lasse Sørensen er bedste dansker
Den bedste danske spiller før dag 3 er Lasse Sørensen, som sidder med 295.500 i chips. Ifølge flere pokermedier er Lasse Sørensen blevet staket af Gus Hansen. Det er der også 18 andre danskere, som er blevet. Skulle Lasse Sørensen komme helt til tops, så må han sige at Gus Hansens projekt ”Team Gus” har været en meget lukrativ forretning. Der er nemlig over 8,5 millioner dollars til vinderen af WSOP.
For at komme i pengene skal man dog lige komme med blandt de 666 sidste. Så i år gælder det muligvis om ikke at være alt for overtroisk med tilværelsen. De spillere der kommer i pengene kan se frem til mindst $19.227. Hvis man har kvalificeret sig til WSOP online, så er det nu en meget pæn gevinst at tage med sig hjem. Man skal dog lige huske at fratrække den danske skat først.
Lasse Sørensen er naturligvis ikke den eneste dansker tilbage. Han får bl.a selskab af vinderen af EPT Copenhagen 2006 Mads Andersen samt vinderen af EPT Madrid 2012 og runner up ved Aussie Million 2010 Frederik Brink Jensen. Den danske WSOP Main Event 2008 vinder Peter Eastgate er også videre til dag 3.
Herunder kan du se en oversigt over de resterende danskere i WSOP Main Event 2012
- Lasse Sørensen 295.500
- Mads Andersen 248.300
- Christian Rasmussen 237.200
- Frederik Jensen 198.000
- Morten Ahrensbach 172.800
- Peter Eastgate 144.800
- Anders Rasmussen 144.400
- Søren Reffstrup 104.800
- Thomas Andersen 104.500
- Rune Vestermark 93.400
- Claus Vallø 82.600
- Jacob ”sasuke” Rasmussen 82.000
- Morten Varbæk Mortensen 78.200
- Simon Borg 51.800
- Nicholas Meng 41.700
Herunder kan du se de mange millioner dollars, som gives til top 9
- $8.527.982
- $5.292.889
- $3.797.558
- $2.850.494
- $2.154.616
- $1.640.461
- $1.257.790
- $971.252
- $754.798




