Anders “hahila” Hansen med helt fremme i Barcelona

Anders Hahila Hansen

Selvom der har sneget sig et gråt hår ind hist og her, så kan både Theo Jørgensen og Gustav Hansen stadig spille poker. Det beviste de ved dag 1b i Barcelona, hvor begge sluttede helt i toppen.

Der står 1974 på både Gustav Hansens og Theo Jørgensens dåbsattest. Men selvom man nærmer sig de 40 med hastige skridt, så betyder det ikke, at man ikke stadig kan sidde en hel dag ved et pokerbord og rive langt yngre mennesker rundt.

For det er lige præcis hvad både Gustav og Theo gjorde ved dag 1b under EPT’en i Barcelona. Touren er gået i gang med sin 9. sæson, og har skåret kraftigt i antallet af begivenheder, så man kun står tilbage med otte stop, og desværre har ofret København undervejs. Det tætteste man kommer på, er enten Prag, Berlin eller London.

Det har dog ikke forhindret en række spillere i at forlænge sommeren og smutte helt ned hvor solen som regel skinner og hvor byen taler, ånder og lever for fodbold. Det er dog pokeren som i øjeblikket indtager Barcelona, og så selvfølgelig de to førnævnte danskere.

Dag to blev til et farvel for Gustav

Lige nu spilles dag 2, og her måtte vi desværre sige farvel til Gustav Hansen, som havde en af de dage, hvor intet fungerede, som det skulle. I den sidste hånd, hvor Hansen oppe imod en anden gammel kending John Juanda. John Juanda går all in på et 9h 4d jd 8d board, Hansen har kun 4.800 chips tilbage, og vælger at calle imens han siger ”Øh det er alligevel koldt i Barcelona. Juanda vender Ad 2d for nut flush, og Hansen, som også sad på en flush må desværre forlade turneringen.

For Theo Jørgensen går det dog lidt bedre. Han sidder i skrivende stund med 81.600 i chips, og holder sig dermed lige over vandkanten.

Anders ”hahila” Hansen med helt fremme

Theo er dog ikke alene dansker i Barcelona selvom Gustav røg ud af turneringen. På en femteplads lige nu sidder Anders ”hahila” Hansen med 338.000 i chips. Anders Hansen blev i 2008 europamester i online poker, da han vandt LEOCOP på Ladbrokes, og i 2011 vandt han et stort SCOOP event på PokerStars. Begge turneringer gav ham over $200.000. Hansen har ikke haft de store live resultater for en spiller med han talent, men måske er det her under EPT Barcelona, at vi kommer til at se, at han også mestrer pokeren live.

WPT Vienna vinder Morten Lihn Christensen holder fast

Anders Hansen og Theo Jørgensen har også fornemt selskab af WPT Vienna vinderen Morten Lihn Christensen, som sidder med 104.000. Blandt de andre danskere finder vi Morten Mortensen, som fik en 4. plads i $3.000 No Limit Holdem eventen ved dette års WSOP. Morten sidder med 64.500 i chips.

279 spillere kæmper stadig om årets EPT Barcelona titel, som sidste år gik til tyskeren Martin Schleich. Han har stadig mulighed for at genvinde titlen, men sidder dog kun med 60.000 i chips, så det bliver ikke helt nemt.

Ziigmund styrer slagets gang

Chip leader er en af de mest populære og berygtede (for dem som er bange for at miste deres penge) finske Ilari ”Ziigmund” Sahamies. Han sidder med 476.000 i chips, og er allerede brændende varm med en 4. plads i €50.000 Super High Roller turneringen, som blev spillet for et par dage siden. Turneringen blev for øvrigt vundet af Dan Smith, som i år også vandt A$ 100.000 Super High Roller eventen ved Aussie Millions.

De 279 resterende spiller om en førstepræmie på lige over 1 mio Euro. Helt præcist 1.007.550. Det samme som den danske håndboldstjerne Mikkel Hansen omtrent vil få i løn hos sin nye klub Paris Handball, plus et EPT Barcelona buy-in og lidt lommepenge.

Herunder ses udbetalingen til top 8

1. €1.007.550
2. €629.700
3. €404.050
4. €301.750
5. €230.900
6. €178.400
7. €125.950
8. €76.100

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*