Ballade hos Microgaming

fish fight

Knapt nok var det elektroniske blæk tørt på pressemeddelelsen fra Microgaming omkring deres nye dobbelte rakesystem før balladen startede. Det svenskejede pokersite 5050poker er blevet suspenderet.

I den jungle af mindre pokersites, som er dukket op igennem årene, befinder det svenskejede 5050poker sig. Firmaet, som er registreret på den svenske børs og har licens på Malta blev lanceret på prosharks.com tilbage i 2007, og fik hurtigt omkring 2.000 medlemmer. Nu er det imidlertid blevet suspenderet fra Microgamingnetværket efter hvad Microgaming i en pressemeddelelse betegner som et brud på reglerne.

Det er ikke nærmere oplyst præcis hvilke regler 5050poker har overtrådt, men Microgaming tilføjer, at spillet kan genoptages når der er rettet op på det eller de regelbrud, som har fundet sted.

Begrænsning på 2 borde ad gangen

5050poker er dog lidt mere klare i spyttet i deres udlægning af historien. Der er nemlig tale om en ny regel som gælder for enkelte af udbyderne på netværket, men langt fra dem alle.
Reglen er, at man hos udvalgte udbydere ikke længere må spille mere end to borde ad gangen, mod en tidligere begrænsning på 10. 5050poker er en af den slags udbydere, mens der hos Ladbrokes som også befinder sig på netværket, ikke er indført nogen former for begrænsninger.

5050poker snylter på andre udbydere

Balladen bunder i den situation Poker.dk har omtalt tidligere. Fra 1. juli indfører Microgaming et nyt rakesystem, som skal tilgodese spillere med lav omsætning. Man vil forsøge at få flere hobby- og weekendspillere ind i netværket, som dermed skal sikre en bredere bund i fødekæden. Sites som 5050poker har en masse vindende spillere med høje rake-aftaler, og bidrager på den måde ikke til netværket, men lukrerer udelukkende på de andre udbyderes marketingindsatser for at bringe flere spillere ind.

5050poker har meddelt, at man er gået i gang med forhandlinger med andre netværk, da man ikke længere kan se en holdbar forretningsmodel med de nye regler.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*