Nu er statistik jo ikke alt, men ifølge Official Poker Rankings så har søndagens vinder af PartyPokers Holger Danske turnering og dermed vinder af et sæde til WPT ikke brugt mange forsøg på at kvalificere sig.
Søndag aften blev det tredje sæde ud af fem i PartyPokers Holger Danske WPT Copenhagen turneringsrække delt ud. Og vinderen blev ”bercill” som foran et felt på 86 spillere sikrede sig adgang til Casino Copenhagens dertil indrettede spillelokale når WPT Copenhagen løber af stablen om mindre end en måneds tid.
Det er dog ikke den typiske grinder som stiller op, i hvert fald ikke hvis man skal tro Official Poker Rankings, som følger spillere på forskellige netværk. For ifølge deres oplysninger, så har spilleren med ovenstående nick, kun spillet fire mindre turneringer på netværket.
Selvfølgelig tager den slags ikke højde for om spilleren bag nicket spiller andre steder, men når det kommer til PartyPoker, så har han i hvert fald fået absolut fuld valuta for sine anstrengelser.
Blev nr 3 den forrige uge
Med til historien hører, at samme spiller blev nummer tre sidste søndag, og dermed lige præcis gik glip af WPT sædet eller adgang til PartyPokers ”Autumn Million”.
Men denne søndag lykkedes det altså, og dermed kan ”bercill” træde ind i klubben sammen med ”otto1959” og ”Rockerswein”, som har vundet de to forrige uger.
Træls placering til “TRAELS”
På andenpladsen kom spilleren ”TRAELS”, som med det navn må formodes at have lidt jysk blod løbende i årerne. Han kan trøste sig med en billet til PartyPokers ”Autumn Million” til en værdi af $640.
Dermed er der kun to sæder tilbage at hente hos PartyPoker til turneringen som starter den 12. november.
Spil dig til WPT København helt gratis
Du kan dog stadig nå at være med. Enten via en af de daglige freerolls kl. 19.00, som giver adgang til søndagsfinalen, eller via en af de daglige satellitter kl. 20.00, som enten har et buy-in på $2 eller $5. I de daglige satellitter sikrer nummer 1 til 9 sig direkte adgang, mens der samtidig er smidt $200 oveni puljen.
Hvis det ikke lykkes at kvalificere sig via en af disse, så kan man købe sig direkte ind i søndagsfinalen, som koster $55 at deltage i. Der er man garanteret et sæde til vinderen hver gang.
Du finder PartyPoker lige her.




