Bertrand ”ElkY” Grospellier – Triple Crown Vinder

Bertrand GrospellierNormalt går ordene ”fransk” og ”pokerspiller” ikke særligt godt i spænd sammen, men Bertrand Grospelliers tilfælde er en undtagelse. Men han er heller ikke en hvilken som helst franskmand.

Med 31 år hører Bertrand Grospellier til i den midterste del af pokerfeltet, hvad angår alder. Men hvad angår hans resultater, så ligger han i den absolutte top. Grospellier som går under navnet ”ElkY”, har opnået sejre på både EPT’en, WPT’en, WSOP’en og noget så mystisk som de åbne belgiske mesterskaber for hold.

Startede som professionel gamer

Men historien starter et helt andet sted. Grospellier var nemlig oprindeligt gamer. Ikke den slags Sidney Lee gamer, hvor han bare brugte tilværelsen på at spille rigtig mange computerspil, men den slags hvor man havde sponsor, spillede store turneringer i Asien og levede af det.

Grospellier havde specialiseret sig i spillene StarCraft og WarCraft og deltog i en række tv-transmitterede shows fra Korea. Her blev det til en række sekundære placeringer i årene fra 2001-2002 inden han vandt en WarCraft turnering under Euro Cyber Games i Paris.

Var den første til at få Supernova status

Han kastede dog hurtigt sin kærlighed over pokeren og herefter begyndte resultaterne og pengene at vælte ind. Han var f.eks. den første spiller til at opnå Supernova og Supernova Elite status hos udbyderen PokerStars. En præstation som kræver at man laver 100.000 player points på to uger og 1.000.000 player points på fire en halv måned.

Hvis det skal oversættes til dollars, så er det ifølge den nuværende pointstruktur henholdsvis $20.000 og $200.000 i rake eller 20.000 $10 turneringer på 14 dage og 200.000 $10 turneringer på fire en halv måned. Altså en turnering i minuttet døgnet rundt uden pause…

ElkY var dog ikke færdig med at sætte rekorder her. Han satte samtidig rekord med 62 Sit ’n Go turneringer på blot en time til $6.50, hvor han kom ud med et overskud på $23.50.

Var den tredje til at vinde en Triple Crown

Men at han kan mere end blot spille en masse online, har han bevist med en WSOP sejr i 2011, da han vandt Seven Card Stud Championship, med det beskedne buy-in på $10.000

Inden da havde han sikret sig en EPT titel i 2008 under PCA’en, hvor nogen måske kan huske hans andenplads fra året i forvejen i København.

Dette skulle blive startskuddet til et ualmindeligt godt år for ElkY. I oktober blev hann så den kun tredje spiller med både en EPT og WPT på cv’et, da han vandt WPT Festa al Lago. Indtil da var det kun Gavin Griffin og Roland de Wolfe som havde præsteret det.

2008 endte med at indbringe franskmanden med hang til underlige hårfarver og glimtende bling over $3.6 mio. Elky har på bare fem år indspillet over $10.000.000 på sin poker, hvilket er lige så meget som nummer to og tre tilsammen på den franske pengeliste har vundet.

Om det siger mest om ElkY eller fransk poker vil vi lade læseren afgøre.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*