Siden før midnat har de 48 spillere i One Drop været i gang og er nu ved at afslutte dag 1. Gustav Hansen er stadig med – og ligger nr. 5
Hvis du havde befundet dig i Las Vegas og samtidig gik rundt med $1 mio. i lommerne, så kunne du have købt dig ind i velgørenhedsturneringen ”One Drop”. Ideen til turneringen blev startet af rigmanden Guy Laliberté og giver 11.1% eller $111.000 pr. spiller til organisationen ”One Drop”, som arbejder på at skaffe rent drikkevand til alle på Jorden. Indtil videre har organisationen haft projekter i bl.a. Honduras, Haiti og El Salvador, men de $5.328.000 kan helt sikkert være med til at stable et par nye tiltag på benene.
Gus Hansen måtte igennem nervepirrende satellit
Allerede dage før turneringen startede, var alle 48 sæder udsolgt, hvilket betyder at vores egen Gustav Hansen har været nød til at spille sig igennem og vinde en 13 timers lang – og til tider nervepirrende – satellit til den lidt mere beskedne sum af $25.000, for at sikre hans deltagelse. Og selvom Gustav var glad for at de spare de $975.000 i buy-in, så skyldtes det ikke nærighed, men mere at Gustav troede at pengene til turneringen var betalt inden deadline, hvilket viste sig ikke at være tilfældet. Så Gustav stod i den situation, at han rent faktisk ikke kunne få lov til at købe sig direkte ind, men måtte spille satellitten for at få en mulighed for at deltage.
EPT Copenhagen vinder blandt de faldne
Og lige nu en halv time før dag et er overstået ligger Gustav nummer fem i det 48 mand store felt, som efter snart 13 timers er blevet reduceret til 38 mand. Blandt de faldne er bl.a. vinderen af EPT Copenhagen Jens Kyllönen, som inden turneringen udtalte, at han modsat mange ikke har solgt nogen som helst procenter i sig selv. For selvom mange af disse spillere måske nok har råd til det, så er $1 mio. alligevel mange penge. Man har derfor enten fundet sponsorer eller partnere, som har gjort buy-in’et muligt eller billigere for de enkelte spillere.
Og blandt de kendte tilbageværende ansigter sidder også en af pokerens helt store ambassadører Mike Sexton. Sexton har fået finansieret sin plads ved hjælp af en unavngiven amerikansk forretningsmand, og ser indtil videre ud til at klare sig fornuftigt. Sexton ligger midt i feltet med 4.400.000 chips.
Lige nu føres turneringen af amerikaneren Brian Rast, som med 10.750.000 har et lille hul ned til Phil Hellmuth med 8.140.000 skarpt forfulgt af englænderen Sam Trickett.
Klik her for at følge Gustav og de andre




