Bodog.com overtaget af amerikanske myndigheder

Mandag aften amerikansk tid overtog de amerikanske myndigheder Bodog.com domænenavnet. Grunden er i følge anklagen fra myndighederne, at Bodog havde en ulovlig gambling virksomhed, og var involveret i hvidvaskning af penge. Det har de ifølge anklagen gjort sig skyldig i fra juni 2005 til januar 2012.
Det kan dog undre, at myndighederne vælger at overtage Bodog.com. Dette domæne har ikke været brugt aktivt af Bodog siden 23. maj 2011, hvor deres aktiviter blev flyttet til Bodog.eu. At man valgte at flytte aktiviteterne fra et .com til et .eu domæne kan være påvirket af de amerikanske myndigheders handlinger d. 15. april 2011 under den såkaldte Black Friday .

Det har derfor ikke samme effekt for myndighederne at overtage Bodog.com domænet i forhold til da de f.eks. overtog PokerStars.com og Fulliltpoker.com.

Bodog benyttede sig af tredjemænd til at betale deres spillere

I anklagen fra retten i staten Maryland står der, at Bodog benyttede sig af mindst to firmaer i USA, som videresendte penge fra Bodog til amerikanske spillere. JBL Services Inc som har stået for mindst 43 millioner dollars og ZipPayments Inc, som har stået fra mindst 57 millioner dollars.

Bodog grundlægger Calvin Ayre anklager myndigheder

Grundlæggeren af Bodog og ejer af sitet CalvinAyre.com, som beskæftiger sig med nyheder fra igaming industrien, anklager man de amerikanske myndigheder for at stå i ledtog med de store casinogrupper i Las Vegas, som man mener vil dominere under et nyt amerikanske reguleret pokermarked.
Calvin Ayre mener desuden, at det ifølge international lov er lovligt at tilbyde online gambling produkter.

Han mener desuden at det ikke er sidste gang, at de amerikanske myndigheder vil overtage endnu flere.com domæner, som udbydere der tager imod amerikanske spillere benytter sig af. Det gælder bl.a. pokernetværket Merge Gaming, som har oplevet en meget stor stigning i antallet af spillere ved netop stadig at operere i USA. Spørgsmålet er så bare, hvor længe de får lov til det.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*