Med kun en måned tilbage til lovgivningsarbejde i denne periode, mener lederen af senatet i Californien Darrell Steinberg ikke, at den foreslåede lov, som skal regulere online poker i den gyldne stat vil blive vedtaget før præsidentvalget i november. Hvis der skal vedtages en ny spillelov før valget, så skal den være vedtaget inden den 31. august. Dette er praktisk talt umuligt at nå.
Steinberg og Rod Wright er begge underskrivere af et lovforslag, der hvis det skulle blive vedtaget, vil åbne op for, at udbydere kan tilbyde online poker til statens borgere. Det forventes, at bare licens afgifterne alene vil kunne indbringe 200 millioner dollars til den slunkne statskasse. En statskasse, som med et underskud på 16 milliarder dollars, godt kunne bruge lidt ekstra indtægter.
Stort pres imod lovforslag
Det har dog på ingen måde været nemt for Steinberg og Wright. En læng række personer og interesseorganisationer har gjort alt for at blokere ethvert tiltag, som skulle åbne op for det californiske pokermarked. California Online Poker Association er fortalere for, at man indfører reguleret online poker i Californien, men er imod det lovforslag, som er lagt frem.
Indianerreservaterne er nøglen til Californien
Nogle andre interesseorganisationer, som giver problemer er de magtfulde casinoer i indianerreservaterne. De har tilladelse fra de amerikanske myndigheder til at drive kasinovirksomhed, en tilladelse de har fået pga. dårlig samvittighed hos blegansigterne gennem århundredes dårlig behandling af de indfødte. Disse casinoer kan ikke rigtig blive enige om, hvad der er det rigtige at mene. Rincon Band of Luiseno Indians er fortalere for Wright/Steinbergs forslag, hvorimod Morongo Band og Mission Indians og San Manuel Band of Mission Indians støtter en regulering af online poker, men ikke det pågældende forslag. Andre er helt imod en regulering. Det gælder f.eks. hestesportsindustrien. Det kan muligvis skyldes, at de tilbyder live poker, hvis indtægter nok vil blive påvirket, hvis der skulle komme mere konkurrence.
Forhandlingerne fortsætter i øjeblikket, men Steinberg er dog ikke særlig optimistisk omkring udfaldet. Det fortæller han i et interview med den californiske avis Press Enterprise.
bwin.Party har indgået aftale med indianerstamme
De mange problemer har dog ike stoppet en række potentielle operatører i at indgå aftaler med californiske organisationer, hvis i så fald, at en lovpakke, som kunne åbne op, skulle blive vedtaget. En af dem er bwin.Party, som tilbage i maj indgik en aftale med indianerstammen United Auburn Indian Community, hvor bwin.Party ifølge aftalen, skulle stå for ”alt det tekniske”. I forslaget fra Wright/Steinberg kræves det nemlig, at for at gå adgang til markedet, skal man lave et partnerskab med en operatør som allerede har licens til at udbyde spil, og det har indianerstammerne.
Det potentielle californiske spillemarked er enormt. En rapport har vist, at de omkring 2 millioner californiske pokerspillere hvert år spiller for ca 13 milliarder dollars. Dette gør Californien til et af de mest lukrative områder for spilleudbydere. Til sammenligning spillede franskmændene online poker for 7,6 milliarder euro i 2011.




