Den amerikanske pokerspiller og turneringsspecialist
Dan Smith vandt sin karrieres største pokerturnering, da han sejrede i high roller eventet ved Aussie Millions 100.000$ Challenge. Det gav den unge pokerspiller 1.012.000 AUD ind på bank rollen.
I alt 22 spillere havde betalt det enorme buy-in for at spille med, heriblandt nogle af pokerens superstjerner.
Danske Gus Hansen, som har haft nogle meget indbringende dage på Macau, hvor han i følge flere medier var oppe med omkring 22,5 millioner kroner, spillede også med i eventet. Han startede dagen som chip leader, men røg desværre ud på boblen på en 5. plads.
Den første spiller i pengene, som måtte en tur ud på railen var den litauisk fødte australier Tony G. For sin 4. plads fik han 242.000 AUD. Den næste i rækken var også australier. Joe Hachem kunne ikke slå Smiths´ATs med sine A9s. Han ramte godt nok et par niere på floppet, og ramte trips i niere på turn, men når modstanderen rammer en runner runner flush, så er der ikke meget at gøre. Hachem fik 330.000 AUD for sin 3. plads.
Heads up skiftede russiske Mikhail Smirnov og Dan Smith til at have chip leaden, men Smith vinder nogle vigtige hænder, hvor han bl.a. har to knægte mod Smirnov´s to tiere, og i den sidste hånd vinder Smith med sit par i toere mod Smirnov´s Q6s.
Her kan du se udbetalingerne:
Placering Spiller Præmie AUD
1 Dan Smith $1,012,000
2 Mikhail Smirnov $616,000
3 Joe Hachem $330,000
4 Tony G $242,000