Dansk high stakes under DM

High stakes poker i Danmark

Nu vil danskerne ikke længere bare kigge på. Under DM vil der for første gang blive afholdt high stakes poker i Danmark.

Det måtte jo komme før eller siden. Indtil nu har amerikanerne mere eller mindre haft monopol på pokerprogrammer hvor kendte spillere sad med bjerge af sedler og chips foran sig, og spillede poker om beløb, som kunne købe mindre afrikanske landsbyer.

High stakes poker under DM

Men nu er der blevet taget initiativ til et dansk high stakes koncept, som ifølge Peter Holst fra Danske Spil, kommer til at finde sted under DM i Poker den 24. maj. Begivenheden er med til at sætte streg under, at årets DM bliver det største nogensinde. Tidligere har deltagerantallet kun med god vilje sneget sig op mod de 100 spillere, men allerede nu er der solgt over 150 billetter til turneringen.

Ideen er, at der under dag 1b skal finde et high stakes game sted, hvor buy-in bliver et sted mellem kr. 20.000 – 50.000,-

Muligvis live streaming

Der skal så dystes i NL Hold’em og PL Omaha indtil en spiller har vundet alle pengene eller at det bliver lukketid. For at der dog skal være den rigtige stemning over begivenheden, har Kanal Sport som ejes af Danske Licens Spil, indvilliget i at optage spillet og sende sammendrag på et tidspunkt. Der vil muligvis også være mulighed for live-streaming, men dette er dog ikke afgjort endnu.

Der er indtil videre ingen krav om hvad der skal til for at stille op til spillet, men interesserede kan henvende sig til Danske Spils pro Alexander Petersen på Facebook.

Hvis du vil have en forsmag på hvad high stakes poker er, så kan du se følgende klip hvor Tom ”durrrr” Dwan og Barry Greestein kæmper om over $900.000. Vores egen Peter Eastgate er også med i hånden, men må hurtigt lægge sig, da taksterne begynder at stige.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*