Danske Anders ”hahila” Bekhøj Hansen er stadig med i toppen i EPT Barcelona, som nu er klar til den tredje spilledag. Anders ligger pt nr 9 med 338.000 i chips, lidt over dobbelt så mange tips som average, og dermed med rigtig gode muligheder for et dansk topresultat.
De 1082 spillere, som startede på dag 1a og 1b er nu blevet spillet ned til 200, som dermed kæmper om førstepræmien på lidt over 1 million euro. Chip leader efter dag 2 er den 4 dobbelte WSOP event heriblandt WSOPE Main Event 2008 John Juanda med 732.400 i chips. Efter ham følger Ilari ”Ziigmund” Sahamies med 523.500 i chip, som havde chip leaden tidligere på aftenen
Theo Jørgensen laver dårligt call
Anders Hansen er ikke den eneste dansker, som går ind i pokerroomet på Casino de Barcelona i dag. Han får selskab af årets WPT Vienna vinder Morten Lihn Christensen (104.000 i chips) og Theo Jørgensen (81.600 i chips). Den danske WSOP event og WPT Grand Prix de Paris 2010 vinder var ellers godt på vej op til toppen, men en hånd mod franske Clement Bonin ville ikke helt som Theo ønskede det. Floppet er 6c 4c 3s, og Theo better 5.000 ind i big blind. Clement trebetter til 13.500 og Theo firebetter til 22.000. Clement går all-in, og Theo caller. Et call han nok vil ærgre sig over et stykke tid. Theo viser 5s 4h, et par firere og et straight draw. Clement vender Qh Qs, et højere par, og Theo skal derfor ramme en af sine 10 outs. Et Ad på turn og en 8h på river hjælper intet, og Theo mister omkring halvdelen af sin stack. Rigtig ærgerligt, da han ellers ville have haft en god udgangsposition for dag 3.
Vi skal selvfølgelig ikke glemme den sidste dansker i rækken Morten Mortensen (64.500 i chips), som stadig har fine muligheder for at nå i pengene i dag. Top 160 vil komme i pengene med €8.400 som den laveste udbetaling.




