Det kan du få for €50.000

high stakes

Hvis du ikke var klar over at den var der, så har du lige sparet €50.000. Det er nemlig buy-in på high roller pokerturneringen i Barcelona som startede fredag eftermiddag.

Der spilles i øjeblikket EPT i Barcelona. Og ved siden af den turnering har man fundet på, at sætte en high roller turnering op for spillere med penge nok på lommen. En af disse er danske Simon Ravnsbæk, der dog fornuftigt nok har valgt at sælge andele i sig selv.

En lang række af verdens bedste deltager

Ravnsbæk har fået følgeskab af navne som Daniel Negreanu (der dog blev elimineret som den første kort inde i turneringen), Phil Ivey, Juha Helppi, Steve O’Dwyer, Jason Mercier og en lang række af navne fra pokerens absolutte elite. Der skal nemlig mere end en god pokerøkonomi til, for at kunne smide €50.000 på bordet, eller 372.000 danske kroner som det bliver til omregnet.

Men hvad kan man egentlig få for €50.000 eller hvad der svarer til en gennemsnitlig dansk årsløn før skat?

Poker.dk har foretaget en ikke særlig grundig undersøgelse af, hvad den slags penge kan købe og har fundet frem til følgende:

  • Et bjælkehus fra Knudsen Plantage Trading Aps på 145 m2 ved navn ”Line”.
  • En mindre villa på Bornholm.
  • En Scanmar 33 sejlbåd i glasfiber fra 1983 (lettere brugt)
  • En Audi A6 2,7 TDi 190 Quattro Tiptr. Med km. 116.000 på bagen.
  • En futuristisk ”Lomme” seng, som er en fusion mellem en redningsflåde og en hypersøvnswkapsel.

Selvfølgelig kunne vi også omregne beløbet til dåseøl, hundemad eller buy-ins til $10 turneringer, men ovenstående er ganske gode alternativer til et par få timers hygge ved filten, som er hvad enkelte af de 52 deltagere får for deres penge.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*