Der er ingen tvivl om, at World Series of Poker Main Event er det største man kan opnå som pokerspiller. Det betragtes som verdensmesterskabet i poker, og afholdes hver sommer i Las Vegas. WSOP er dog ikke kun Main Event, men også en lang række andre events. I år består WSOP af 61 forskellige events heriblandt 7 såkaldte championship events. Dette er events, som betragtes som verdensmesterskabet i kategorien de bliver afholdt i.
Kvalificer dig til WSOP via Poker.dk
Nu på søndag kl 20:00 afholder vi en eksklusiv WSOP Freeroll her på Poker.dk. Vi spiller om 2 tickets til WSOP Satellite Qualifier, som har et buy-in på $75+$5. For at deltage skal du ”like” Poker.dk på Facebook. Her vil kodeordet til turneringen blive offentliggjort, og være synligt for vores Facebook fans.
Gå til Poker.dk´s Facebook side
WSOP Main Event verdens største turnering
WSOP har altid været den mest prestigefyldte pokerturnering, men det er først her i de senere år, hvor førstepræmien er nået over de 1 million dollar.
Den første WSOP turnering blev spillet i 1970. Jack Binion, søn af den berygtede Benny Benion (ophavsmanden til det berømte casino Binion´s Horseshoe) havde inviteret de 7 bedste pokerspillere i USA. Vinderen blev fundet ved, at alle deltagerne stemte på den spiller de synes var bedst. Blandt deltagerne var bl.a. The Godfather of Poker Doyle Brunson og netop afdøde Amarillo Slim. Rygtet går på, at de alle stemte på sig selv i første omgang, og derefter besluttede man, at de skulle stemme på den næstbedste. Det blev så Johnny Moss, som vandt. Det er første og eneste gang, man har fundet vinderen ved en afstemning.
Johnny Moss var den første ”rigtige” vinder
I 1971 begyndte man at spille WSOP, som vi alle kender det. Der var dog kun 6 spillere med. Buy-in var dengang på $5.000, hvilket de færreste havde råd til, og det var desuden heller ikke muligt at kvalificere sig online. Den mulighed kom først over 30 år senere. Vinderen blev igen Johnny Moss, som sikrede sig $30.000, da man spillede efter ”The winner takes it all”.
Man fortsatte med dette princip indtil 1978, hvor man i stedet benyttede sig af en progressiv præmiestruktur, så der også var noget til de andre topplaceringer. Mellem 1971 og 1977 vandt Doyle Brunson 2 gange i træk, nemlig i 1976 og 1977, og det var endda med den samme hånd T2o.
Stu Ungar, nok den bedste spiller nogensinde
Man begyndte langsomt at se flere deltagere. I 1980 og 1981 vandt Stu Ungar. Han er nok den bedste spiller i verden nogensinde, men desværre døde han af et hjertetilfælde pga. mange års misbrug. I denne periode var antallet af deltagere steget til 75.
I slutningen af 80erne fik vi bl.a. doublesejren fra Johnny Chan i 1987 og 1988. Chan er i dag en af de spillere med flest WSOP armbånd. 10 styk har han i samlingen. Det er dog stadigvæk Phil ”The Poker Brat” Hellmuth, som sidder med de fleste armbånd nemlig 11. Det kunne ligeså godt have været Chan. Hellmuth vandt nemlig over ham i Main event 1989.
1 million dollars til vinderen
I 1991 var førstepræmien for første gang på 1 million dollars. Det fortsatte indtil 1999. I denne periode vandt bl.a Dan Harrington i 1995, Stu Ungar fik sin trejde WSOP Main Event sejr i 1997, men døde desværre året efter og i 1998 vandt Scotty ”Baby” Nguyen. Han er stadigvæk fuldt ud aktiv på den internationale pokerscene.
I 2003 skete noget drastisk i WSOP og pokerregi. Det fortsætter vi med i morgen.




