Først var det de små pokersites, som en efter en begyndte at dreje nøglen om. Nu er turen så kommet til selve netværkene. Entraction trækker stikket sidst på året.
Der skulle kun gå lidt over et års tid efter at spiludvikleren IGT havde købt pokernetværket Entraction, før de besluttede sig for at trække stikket.
I sidste uge modtog en hel del af deres kunder en opsigelse – dog ikke alle – med information om, at man ville ophøre med at drive pokernetværk i Europa med udgangen af året.
Entraction kunne ikke tjene penge
Entraction som holder til i Stockholm får lukket deres hovedkontor og alle medarbejdere er opsagt. De nøjagtige planer kendes dog ikke helt, da IGT blot har meddelt, at man grundet udviklingen i de europæiske markeder, ikke har fået det afkast man forventede. Man vil derfor fokusere på andre nøgleområder indenfor de legaliserede markeder, og Entraction indgår ikke i disse, ej heller den fremtidige udvikling indenfor poker.
Et af de steder hvor IGT dog har tænkt sig at arbejde videre er Las Vegas. For nyligt fik firmaet licens til at levere pokersoftware til ”infrastrukturen” til et kommende marked i den amerikanske stat, ligesom firmaets afdeling med onlinecasino ikke bliver berørt af den forestående lukning.
Siden IGT overtog Entraction, har netværket mistet over 50% af spillerne ved cash bordene, men har heller ikke kastet ressourcer i udvikling af produktet. Dette sammenholdt med en ny linje, hvor man ophørte med at tilbyde poker i visse regulerede markeder betød, at spillerflugten selvsagt var enorm. En undtagelse var dog Italien, hvor man fortsatte uden licens.
IGT vil satse på det amerikanske marked
IGT selv, har ikke kommenteret sagen, men man forventer at udsigten til det amerikanske marked, har gjort den dalende europæiske forretning så urentabel, at man har valgt løsningen med at lukke helt. Det er heller ikke tegn på at man vil forsøge at sælge netværket. Med en udbyder som bwin.party, som allerede har Ongame til salg på markedet, ser mulighederne dystre ud, med hensyn til at få afsat den forældede software.
Betsson Gruppen muligvis på udgik efter alternativ
Herhjemme bliver umiddelbart kun ganske få spillere berørt. Entractions største udbyder er Betsson, som desuden har Ongame som netværk. Det kan dog få betydning for kunder i Betsson Gruppen på længere sigt, som også indbefatter udbyderne Betsafe og NordicBet. Lige nu tilbyder de tre firmaer poker på Entraction, Ongame og senest også på Microgaming. Men med udsigt til en lukning af Entraction og det forestående salg af Ongame, så står firmaet tilbage med Microgaming, som kun indtager en 8. plads på listen over netværk, og et Ongame som får flyttet bwin’s kunder, som udgør halvdelen, over på PartyPoker netværket.
Man kan derfor meget vel formode, at Betsson Gruppen skal ud og kigge sig om efter et alternativ til deres nuværende netværk.




