Dag 4 er nu veloverstået i den spanske by Barcelona, hvor der bliver spillet EPT Barcelona. De sidste 8 spillere er nu klar til årets EPT Barcelona finalebord, hvor der udover EPT titlen også spilles om 850.000€ eller 6.375.000 DKK.
Den mest kendte spiller blandt de 8 resterende er ukrainsk-amerikanske Eugene Katchalov. Han skraber dog bunden med 690.000, og med blinds på 25.000/50.000 og 5000 i ante, så skal han virkelig ud at ramme hurtigt, hvis han skal have nogensomhelst chance for at overleve i denne turnering.
Chip leader spanske Tomeu Gomila sidder med 6.985.000 i chips, og han har derfor et komfortabelt forspring med 2,4 millioner til Saar Wilf fra Israel, som sidder med 4.555.000 i foran sig.
Raul Mestre som startede dagen som chip leader sidder med 4.260.000 i chips, og er dermed på en 3. plads. Han efterfølges af Isabel Baltazar fra Frankrig, som den højst placerede spiller på finalebordet under average, der før dag 5 ligger på 3.041.000.
Tyske Martin, som førte turneringen efter Dag 1a sidder med 2.260.000 foran sig, lige under en orbit blinds og antes foran spanske Dragan Kostic med 2.155.000. Efter ham følger Juan Manuel Perez fra Spanien med 1.090.000 og til sidst ligger Eugene Katchalov med 690.000.
Med 4 spanske spillere blandt de sidste 8 og en spansk chip leader kan man næsten kun forvente en hjemmesejr i år. Der har aldrig nogensinde i EPT historien været en spansk vinder af EPT Barcelona eventet, og dette kan meget vel ske i morgen torsdag.
Her kan du se, hvad der vil blive spillet om på EPT Barcelona finalebordet i morgen:
1 €850,000
2 €532,000
3 €315,000
4 €244,000
5 €185,000
6 €145,000
7 €105,000
8 €73,000



