EPT sæson 8 i gang i Tallinn

I dag er sæson 8 af European Poker Tour gået i gang. Det første event bliver spillet i den estiske hovedstad Tallinn. Buy-in er på 4.000€ og sidste år deltog 420 spillere.

Finalebordet til EPT Tallinn 2011 vil blive spillet på søndag d. 7. august.

Lige nu spilles dag 1A og i morgen onsdag vil man spille dag 1B.

Sidste års vinder Kevin Stani fra Norge fik en førstepræmie på €400.000 ud af en samlet præmiepulje på €1.596.000.

De første 7 events af sæson EPT sæson 8 er allerede planlagt. Igen går touren til Bahamas, hvor der vil blive spillet PokerStars Caribbean Adventure. I år vandt amerikanske Galen Hall, som fik 2.300.000$ med sig hjem. En af de største turneringsgevinster i 2011.

Efter Estland går turen til Gaudis by Barcelona, hvor der spilles EPT Barcelona mellem d. 27. august og 1. september. Buy-in vil være på €5.300. Sidste år var det svenskeren Kent Lundmark, som vandt dette event.

Lige omkring en måned efter tager EPT touren til den engelske hovedstad London, hvor der vil blive spillet mellem d. 30. september og 5. oktober. Buy-in vil være på £5.250. Vinderen sidste år var David Vamplew fra Skotland.

En af tourens mest populære stop er EPT i San Remo ved den italienske riviera. Dette stop sker kun 16 dage efter EPT London er blevet færdigspillet. Den 21. oktober til 27. oktober spilles det €4.900 buy-in store event. Der er nok mange pokerspillere som er glade for at San Remo er så forholdsvist tæt på Cannes. WSOPE 2011 spilles nemlig mellem d. 7. og 20. oktober, så de spillere der ønsker at spille begge events, kan være nødt til at planlægge det i god tid.  EPT San Remo bliver normalt spillet i april, men da WSOPE besluttede at flytte turneringen til Cannes, så besluttede man fra EPT´s side at spille EPT San Remo lige efter WSOPE 2011. Der bliver derfor spillet top poker i det sydeuropæiske fra d. 7. til 27. oktober.

I sidste sæson var det engelske Rupert Elder som vandt EPT San Remo.

Derefter bliver det til en pause på lidt over 5 uger. I december går turen til den tjekkiske hovedstad Prag. Her skal der spilles mellem d. 5. og 10. december med et buy-in på €5.300. I sidste sæson var det også en englænder som kunne kåres som vinder nemlig Roberto Romanello.

Den første turnering i 2012 på EPT touren går til det største event indtil videre på årets EPT tour. PokerStars Caribbean Adventures spilles mellem d. 5. og 12. januar og har et buy-in på $10.300. I 2004 vandt Gus Hansen, da turneringen var en del af WPT touren.  EPT har i år fået Caribbean Adventures tilbage som stop, efter at turneringen har været en del af WPT touren de sidste 2 år.

Den sidste planlagte turnering er en gammel kending EPT Deauville, som har været spillet de sidste 3 sæsoner af EPT touren. Den populære turnering som sidste år blev vundet af franske Lucien Cohen, bliver i denne sæson spillet mellem d. 31. januar og 6. februar 2012. Buy-in er på €5.300.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*