EU-Kommissionen har givet grønt lys for at Danmark kan åbne op for sit spillemarked d. 1. januar 2012. Kommissionen afviste den klage Dansk Automat Brancheforening DAB og en række danske casinoer som Royal Casino i Århus havde sendt.
Beslutningen fra EU bliver efterfulgt af en ni måneders undersøgelse om skatten på 20%, som er foreslået ville være urimelig konkurrence overfor de landbaseret casinoer, som betaler mellem 45 og 71% af deres indtægter i afgifter til den danske stat.
Beslutningen fra EU giver nu de danske spillemyndigheder grønt lys til at begynde deres proces med at udstede licenser til udenlandske operatører d. 1. januar 2012. Operatørerne vil have mulighed for at søge om to forskellige former for spillelicenser. De ene type giver mulighed for at tilbyde sportsbetting online og offline, og den anden type giver mulighed for at tilbyde online casino, som blackjack, slots, backgammon, roulette, bridge og whist samt online poker. Bingo og hestevæddeløb vil stadig være under Dansk Spils monopol.
Richardt Funch chef for det danske marked for Betsson Group, som for nyligt købte den danske operator Betsafe, udtaler at firmaet er rigtig glad for beslutningen fra EU. Betsafe har nu mulighed for at implementere deres aftale med DBU om at sponsorere Superligaen og første division, som vil blive kendt som Betsafe Ligaen i stedet.
Direktør for Remote Gambling Association RGA Clive Hawkswood er svært tilfreds med EU-Kommissions opfattelse, at der er mange rimelige grunde til at online operatører kan opnå en lavere afgift, da de har en anden forretningsmodel end de landbaseret casinoer. De landbaseret casinoer opererer med fysiske nationale grænser, hvor online operatører er en del af et meget konkurrence præget internationalt miljø.



