Everest skifter til iPoker

Det engang så populære pokerroom Everest Poker har planer om at skifte tilværelsen som single til medlem af iPoker netværket. Det skriver pokernyhedssitet Pokerfuse

Everest Poker har i de seneste 6 måneder ifølge Pokerscout tabt 30-40% af deres cash game spillere, og pokerroomet som tidligere lå blandt de øverste på listen over dem med mest trafik, er nu faldet under netværk som Entraction og Microgaming, som begge på det seneste også har haft store problemer med at tiltrække spillere.

iPoker indfører fra næste separation af skins

Everest Poker planlægger nu at blive en del af iPoker netværket for på den måde at skaffe flere spillere, og mere action på deres borde. Fra og med næste måned vil iPoker indføre deres nye netværkspolitik, hvor kun toppen af skins vil få lov til at tilbyde alle borde til deres spillere. Det er lige nu ikke helt klart om Everest vil være blandt de kun 5-6 pokerrooms, som man forventer vil klare ”cuttet”.

Mangas opkøbte Everest for 100 millioner dollars

Da Mangas Gaming i december 2009 købte 60% af aktierne i GigaMedia (firmaet bag Everest Poker) for 100 millioner dollars, var der dengang et gennemsnit på omkring 4.700 cash game spillere. I dag ligger antallet på omkring de 2.000 spillere når man lægger .com softwaren sammen med Everest´s største marked Frankrig.

Før Mangas Gaming opkøbte Everest i december havde de i marts 2009 også haft den store pung fremme for at købe Bet-at-home og den skandinaviske bookmaker expekt, som på et tidspunkt sad på 40% af det svenske marked. Planerne med Everest var store, og i november 2010 skiftede Mangas Gaming navn til BetClic Everest Group. Planen var at Everest Poker være have gruppens flagskib på pokerfronten, men lige nu er det altså efter sigende planen, at Everest skal til at være en del af iPoker netværket. I sidste måned købte BetClick Everest Group de resterende aktier i GigaMedia, og ejer nu 100%.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*