Full Tilts fravær kan mærkes

Pokeren går tilbage efter Black Friday

Et år efter Black Friday bærer markedet for alvor præg af, at de amerikanske myndigheder spillede med musklerne.

Det er ikke kun Full Tilt og Absolute Poker som kan mærke konsekvenserne af Black Friday den 15. april 2011. Her lidt over et år efter har Pokerscout kigget trafiktallene for de forskellige pokersites igennem, og det er ikke positiv læsning.

Pokerscout beskæftiger sig med målinger af trafiktal på alle tilgængelige pokersites uanset størrelse eller beliggenhed. Som en del af deres koncept, så sammenligner de sidste års tal med de nuværende, og det er her at man tydeligt kan se, at ikke alene mangler spillerne fra Full Tilt og Absolute Poker, men at det også har givet faldende tal hos de andre netværk.
Samlet set er den globale onlinetrafik faldet med 18%.

IPN har mistet 51% af deres spillere

En af dem som er hårdt ramt er ”International Poker Network” også bedre kendt som Boss netværket for nogle spillere. Hele 51% er deres trafikmængde faldet siden sidste år. Det skal dog siges at tallene ikke er udtryk for økonomi, men rene brugertal i trafik. Selvfølgelig har det en økonomisk betydning når antallet af spillere halveres, men vi kan altså ikke sige hvor stor skaden har været i dollars og euro. Herhjemme bruger bl.a. Mermaid Poker netværket. De har dog valgt at give deres brugere mulighed for at vælge Ongame som alternativ.

PKR har også problemer

Et andet netværk som har kæmpet op ad bakke er PKR. Pokersitet som lancerede sig med 3D action og dermed forsøgte at tiltale den generation som er vokset op foran skærmen med first person shooter spil, har måtte konstatere, at de enten har været for sent eller for tidligt ude, for hele 34% af trafikken er forsvundet. Sidste år fejrede de deres fem års fødselsdag og kunne ved den lejlighed meddele at man nu havde over 4 millioner registrerede bruger i over 238 lande. Hvis det er tilfældet, så holder de brugere nogle lange pauser, for ifølge Pokerscouts tal, så ligger PKR på en 27. plads over netværk, med et ugentligt gennemsnit på 405 spillere og et dagspeak på 704.

888 i fremgang

Det er dog ikke fuldstændig røde tal over hele linjen. 888 har rent faktisk formået at vokse selvom det dog er med beskedne 16%, så har det været nok til at lægge sig på en samlet fjerdeplads over de største netværk, og deres site i Spanien tæller i øjeblikket 25 daglige spillere mere end PKR’s samlede antal, hvilket har givet dem 25% af det spanske marked.

Der er dog stadig lidt vej op til anden og tredjepladsen, hvor iPoker og PartyPoker kæmper en hård kamp om placeringerne, og hvor kun marginaler og sæsonudsving afgør hvem der kan ligge og kigge på PokerStars, som med urørlig sikkerhed troner på førstepladsen.

Men selv verdens største pokersite er ikke usårligt. PokerStars har oplevet en beskeden men ikke desto mindre mærkbar tilbagegang på 3%. Hvad Stars har mistet på amerikanske kunder, har de været hurtige til at hente ind på bl.a. de regulerede markeder som Italien, Frankrig og Spanien. Disse tre lande i nævnte rækkefølge indtager 6., 8. og 11. pladsen på Pokerscouts liste.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*