Vi fortsætter her vores artikelserie om de 9 deltagere på WSOP Main Event 2012 finalebordet. I år bliver finalebordet til WSOP Main Event også flyttet nogle måneder. Det bliver dog spillet i oktober i stedet for november grundet præsidentvalget i USA i november.
Her er de tre sidste deltagere.
Robert Salaburu USA chips 15.155.000
Robert Salaburu er fra San Antonio i Texas, og sidder med med på WSOP Main Event finalebordet med 15.155.000 i chips. Det giver ham en plads som nr 7. Salaburu har ikke de store resultater at prale med. Han har dog vundet to mindre turneringer bl.a en $1.000 event NAPT Uncasville sidste år, hvor han vandt $17.261 samt en $150 turnering, hvor han vandt $4.925. Han har aldrig cashet før i store turneringer før dette års WSOP Main Event, så det er formentlig ikke en spiller man skal regne med kommer helt i top.
Jacob Balsiger USA chips 13.115.000
Jacob Balsiger er fra Tempe i staten Arizona, og har næstmindst chip ved WSOP Main Event finalebordet med 13.115.000. Balsiger er ligesom de fleste andre spillere på finalebordet, et fuldstændigt ukendt kort. Han har lavet et WSOP cash i sin karriere. Det gjorde han, da han blev nr 100 i $.1500 No Limit eventen. Det gav $3.531. Nu er det selvfølgelig poker det her, så alting kan ske, men hvis ikke kortene virkelig er med ham, så må man nok forvente han ryger ud som en af de første.
Jeremy Ausmus USA chips 9.805.000
Jeremy Ausmus er oprindeligt fra Colorado, men bor lige nu i Las Vegas. Ausmus har med sine 9.805.000 i chips, finalebordets mindste chip stack. Hans største cash kom sidste år, hvor han blev nr 3 i $4.740 eventen The Big Event. Her kunne han sætte $190.000 ind på bankbogen. En turnering som blev vundet af Annand Ramdin med WSOP Main Event 2005 vinderen Joe Hachem som runner up. Ausmus har derfor den vigtige erfaring med at spille et stort finalebord. Men med finalebordets laveste chip stack kan det blive rigtig svært at få drømmen om en WSOP sejr til at lykkes.




