Der er lang vej fra lugten af blod og indvolde på slagteriet i Ringsted til de aromatiske dufte som airconditioneringen på Bellagio i Las Vegas sender ud. Ikke desto mindre foretager Michael Christensen det sceneskift inden længe, da en pokerdrøm er gået i opfyldelse og han via en satellit har sikret sig adgang til WSOP.
Michael Christen, som også bedre kendt under navnet ”Mikkmakk” og ”kipsterfan”, har fået opfyldt enhver hobbyspillers drøm. Han har efter flere år forsøg endelig vundet en billet til pokerens mekka midt i højsæsonen, nemlig under dette års WSOP.
Poker.dk fangede Michael i privaten hjemme i Vemmelev, for at få en snak om poker, arbejde og ikke mindst den kommende WSOP.
- Det var en fantastisk oplevelse endelig at vinde adgang til WSOP’en. Det var en turnering, hvor man blot skulle lave 300 player points over en periode for at kunne få lov til at deltage, så der var et sted mellem 1.100 – 1.200 spillere til start, og seks pakker i toppen.
Jeg har spillet på Ongame i mange år, hovedsageligt hos Bet24, men efter at de lukkede ned måtte jeg se mig om efter et nyt sted, og da jeg havde en konto hos Betfair – selvom jeg ikke har brugt den så meget – så gik jeg i gang der, og så lykkedes det altså.
Ud over pakken til Las Vegas spillede Michael sig også i pengene i en turnering ved siden af.
- Ja, jeg spillede den turnering som hedder ”Sunday Night Rehab” og blev nummer to. Det gav lige $3.703 i lommepenge til turen, griner han og tilføjer:
- Det har betydet at jeg rejser to dage før planlagt. Når jeg nu alligevel skal derover, så vil jeg meget gerne se ”One Drop”. Så i stedet for den 3. juli rejser jeg den 1.
Michael vandt adgang til Event#59 $1.000 No Limit Hold’em.
- Det er den sidste turnering før Main Event hvis man ser bort fra den der $10.000 2-7 Draw Low Ball, så den er altid rigtig godt besøgt. Jeg tror der var omkring 4.000 deltagere sidste år. Der er to startdage og selve turneringen afvikles over fire, så det bliver en stor mundfuld.
Jeg har dog ikke de helt store forventninger til turneringen og mine egne evner, dertil er jeg nok lidt for realistisk, men når man først sidder ved bordet, så vil man jo selvfølgelig gerne gøre det så godt som overhovedet muligt. Måske er det en fejl i min pokeropdragelse, at jeg ikke forventer at vinde det hele, men nu har jeg fået opfyldt min drøm om at komme af sted, og så vil jeg selvfølgelig gøre hvad jeg kan.
Michael startede med poker for en 6-7 år siden, men ikke på helt den samme måde som mange af de andre.
- Jeg kan faktisk ikke huske det helt præcist. Jeg spillede poker for over 20 år siden, men det var langt tid før det blev populært. Jeg tror rent faktisk at jeg så en annonce eller en tv-reklame og tænkte: Det prøver jeg da.
Og også her adskiller historien sig lidt fra det klassiske billede om tilsætning og tab det første lange stykke tid:
- Jeg startede med at vinde en tur til Bahamas indenfor det allerførste år jeg spillede. Det var et eller andet nordisk battle som Paradise Poker arrangerede. Det var en fin start på min poker og en god oplevelse. Siden har jeg været af sted til en 5-6 Unibet Open, men det er stadigvæk på nettet at jeg har haft de største sejre. Det lyder måske ikke af så meget, men jeg har været rigtig godt tilfreds med en del førstepladser jeg har vundet til en $3-4.000 hver gang.
Og hobbyspilleren træder da også tydeligt frem, da snakken kommer ind på niveau og økonomi.
- Jeg spiller turneringer lige fra billige kvalifikationer og op til $22 turneringer. En gang imellem kan jeg godt finde på at spille en $50 eller $100, men jeg synes bare at jeg føler mig rigtig godt tilpas i de mindre, og har rigtig godt styr på spillerne på det niveau, så jeg har ingen ambitioner om at spille højere. Jeg har fundet min naturlige grænse, hvor jeg har min styrke.
Ud over de økonomiske rammer har Michael også en familie og et job at tænke på.
- Det er selvfølgelig begrænset hvad jeg har af tid til pokeren. Jeg har mit fuldtidsarbejde som arbejdsstudie tillids repræsentant på svineslagteriet i Ringsted. Der har jeg været i snart 22 år, men det er først indenfor de sidste to år at jeg har skiftet knivene ud med et skrivebord. Jeg er dog nede på gulvet hver dag blandt medarbejderne for at kigge på akkorderne.
Det betyder at jeg kun kan spille om aftenen, hvilket jeg gør en 4-5 gange om ugen. Jeg har to knægte på 7 og 9 år, så jeg starter først kl. 20.00. Det løber nok op i en 15 – 20 timer om ugen, men heldigvis er min kone Dorthe meget forstående – så lang tid der løber penge ind på kontoen.
- Jeg sidder og spiller i stuen, så drengene kommer og kigger lidt en gang imellem, men det interesserer dem ikke synderligt. Og selvom jeg har forklaret at jeg skal over til verdensmesterskaberne i poker, så synes det faktisk at det var langt sejere at jeg deltog i Danmarksmesterskaberne i PLO.
Det var en turnering som jeg vandt adgang til på en poker boot camp i Munkebjerg. Og selvom DM gik ganske fornuftigt for mig, så lavede jeg desværre et par blow outs til sidst og endte som nummer 13. Jeg kan i øvrigt stærkt anbefale sådan en camp, selvom det måske ikke er så meget nyt man hører, så kom der altså nogle ting en gang imellem, som jeg virkelig har haft glæde af.
Og selvom Michael spiller en hel del for en hobbyspiller at være, så bruger han dog hverken noter eller andre former for værktøjer.
- Nej, det der med at tage noter er ikke så vigtigt på mit niveau, så det sker sjældent. Det kan da godt ske at jeg slår en spiller eller to op hvis jeg er kommet langt i en turnering, men når man spiller flere turneringer ad gangen, så synes jeg bare at mange af værktøjerne forvirrer mere end de gavner
Michael tilgang til spillet er da også præget af en anerkendelse af, at han nok aldrig bliver professionel – og han har heller ikke lyst til det.
- Jeg har et godt job og jeg synes at poker er et fantastisk spil. Men at opgive jobbet for at spille fuld tid, det kommer jeg aldrig til at gøre. De penge jeg tjener på pokeren har givet familien nogle ekstra oplevelser og ting. Det første jeg f.eks. købte for mine pokergevinster var en havetraktor…
Jeg betragter mig selv som en dygtig amatør, uden at jeg dog befinder mig på et højere niveau. Og selvom de fleste af mine beslutninger tager udgangspunkt i matematik og jeg næsten sidder og regner konstant, så ved jeg godt at man en gang imellem skal turde bluffe og tage nogle chancer.
Det er heller ikke behovet for at have en stor bankroll som driver Michael.
- Uha, nej det der med BRM har jeg aldrig været god til. Jeg kan ikke lide at have penge stående på mine konti, så jeg trækker dem altid ud når jeg vinder. Jeg lader selvfølgelig noget stå til at spille for, og set ud fra en fornuftig betragtning, så burde jeg nok have lidt flere buy-ins stående bagved mig, da jeg på det seneste har kastet mig over PLO Heads-Up. Men indtil videre går det fint med kun en 30-50 buy-ins til det.
Det er heller ikke de store studier som er blevet foretaget omkring spillet.
- Da jeg havde spillet i et stykke tid købte jeg Harringtons bøger om Hold’em. Men det er også de eneste jeg har læst. Det der med at se videoer og coaching er selvfølgelig en god ide, men jeg har bare ikke haft trangen til det.
Jeg tror min indgang til spillet er lidt anderledes end jeg har det med mange andre ting. Jeg har dyrket bordtennis og spillet skak f.eks., men når jeg oplevede stilstand, så stoppede jeg. Lige nu tror jeg ikke jeg ville stoppe med pokeren uanset hvor meget jeg vandt, jeg elsker simpelthen spillet. Men selvfølgelig hvis jeg tabte hele tiden, så ville jeg nok lægge det på hylden.
Der er heller ikke de store planer for resten af året.
- Nu tager jeg til Vegas og sender konen og ungerne på camping imens. Hvis jeg skulle kvalificere mig til WPT’en i København, så tager jeg gerne den med, men jeg regner ikke med at spille den… Hvis jeg altså ikke vinder en masse penge i Vegas…
Inden længe rejser Michael til Las Vegas og skifter den daglige scene af tætpakkede døde svinekroppe, som hænger ned fra loftet ud med billedet af tætpakkede kroppe ved pokerbordene. Vi krydser fingre for at han også kan overholde akkorden her, og kommer hjem med et resultat han vil huske i mange år.
