Morten Lihn Christensen er på mange måder en traditionel pokerspiller. Altså lige bortset fra at han som en af de få professionelle ikke bruger BRM.
Netop som man troede at den danske triumf med tre sejre i store pokerturneringer i 2012 ikke kunne blive større, vandt Morten Lihn Christensen WPT Wien og begyndte for alvor at give de andre europæiske lande noget at tænke over. Hvad er det de kan i Danmark?
Vi har taget fat i ”Skipper-dawn” som er hans faste nick på diverse pokersites og spurgt ham, hvordan han er kommet så langt med pokeren. Og det viser sig at Morten på mange områder er en meget traditionel pokerspiller, men absolut også afviger lidt fra andre professionelles adfærd.
Den 27-årige århusianer havde fået sin bachelorgrad i erhverv og økonomi, da han under videreuddannelsen i logistik fandt ud af, at han måske havde valgt det forkerte studie. Og hvad gør man hvis man pludselig skal finde noget andet at lave? Man begynder selvfølgelig at leve af sin hobby. Og til alt held var Mortens hobby og store lidenskab pokeren.
- Jeg begyndte at spille som 17-18 årig, altså under det tidlige pokerboom for omkring 10 år siden. Dengang var det selvfølgelig bare hyggepoker ligesom for så mange andre, hvor man ikke spillede fast, man bare i det små.
Men da jeg så for omkring to år siden droppede ud af mit studie, så var valget egentlig ikke så svært. Jeg klarede mig ret godt online og besluttede mig for at prøve at leve af det.
Morten som vi har fanget hjemme hos forældrene, meddelte begge om sin beslutning, og fik også den nødvendig opbakning.
- Mine forældre har vidst det hele tiden. De har fulgt mig fra sidelinjen, og selvom de gerne så at jeg gjorde en eller anden form for uddannelse færdig, så kan de godt se at jeg klarer mig fornuftigt og lever godt af det. De spørger f.eks. tit til hvordan mine dage er gået og hvordan økonomien ser ud. Men nu hvor jeg vandt i Wien, så er der selvfølgelig kommet meget mere ro på.
Morten har dog ikke sin lyst til poker fra fremmede. Han fortæller at faderen også har et gambler-gen i sig og som ung selv spillede poker med vennerne.
- Ja, min far kan sagtens sidde en hel aften ved siden af mig og følge med. Han synes det er sjovt at se hvad jeg laver og hvordan det går.
Indtil videre er der ikke så meget overraskende ved Mortens poker og forældrene som løfter fornuftens pegefinger, men der hvor Morten adskiller sig lidt fra andre, er ved den totale mangel på hyggespil med vennerne og turneringer de første par år.
- Nej, jeg har faktisk aldrig rigtig siddet og hyggespillet med vennerne. Det har kun været online. Jeg har en meget blandet omgangskreds, så det har ikke kun været rene pokerbekendtskaber, men også en masse venner fra sport, efterskole og studiet.
Min første rigtige liveturnering var WSOP Main Event i 2009, før det havde jeg kun spillet en enkelt 1.000 kroners turnering på Århus Casino, men det var også det.
Det kan godt forekomme som lidt af en ilddåb, når man kaster sig direkte over hovedturneringen under VM, men Morten har en god forklaring på det.
Jeg havde vundet en pakke på PokerStars, hvor jeg fik pengene i stedet for. Og blev så tilbudt en pakke, som en bekendt havde vundet på PartyPoker, til Vegas med hotel, ophold og buy-in til Main Event for $8.500. Og da Main Event alene kostede $10.000, så kunne jeg næsten ikke sige nej. Det var min første rigtige turnering, og der fik jeg lidt smag for det.
Og for omkring et års tid siden, så begyndte jeg så at spille alle de her mellemturneringer. GSOP, EMOP, SPT og hvad de nu hedder. Bare for at få en masse erfaring og lære lidt. I år prøvede jeg så kræfter med PCA Bahamas, EPT Deuville, WPT Vienna og gav lige EPT Berlin et uplanlagt skud, for at se om jeg stadig var på en heater, griner Morten i telefonen.
Turneringerne har også betydet at Morten er kommet godt ind i pokermiljøet og har fået skabt sig nogle venskaber der. Under årets WPT i Vejle, var han således med i det sommerhus som en større gruppe spillere med Martin B. Hansen i spidsen havde lejet. Og Martin B. Hansen får også stor ros af Morten for at have lært ham meget.
- Jeg har spillet meget sammen med Martin B. Hansen og Rasmus Gandrup. Det hjælper utroligt meget på ens eget spil, når man har nogen til at sidde og tale hænderne igennem med.
Der er sindssygt mange ting man skal kunne for at blive en god spiller, men bare den lille ting at snakke med andre eller se på hvordan dygtige spillere better, caller eller skubber, det har gjort en kæmpe forskel på mit eget spil.
Og adspurgt hvilken type spil det er han foretrækker, så kommer svaret også prompte:
- Turneringspoker. Jeg spiller kun turneringspoker. Jeg spillede også lidt PLO cash game på et tidspunkt, men der skal vi langt tilbage.
Jeg spiller på stort set alle sites, og alle de store turneringer. Tidligere var det 20-22 turneringer ad gangen, men jeg har skåret ned til omkring 16 nu.
Der bliver lidt stille i telefonen inden der formuleres et spørgsmål om, hvordan man kan holde styr på så mange borde og spillere, når turneringspoker i den grad går på at vurdere de enkelte modstandere og læse dem.
- Jeg bruger Hold’em Manager. På den måde kan jeg se hvilke af mine modstandere som rent faktisk er dygtige, det hjælper utroligt meget. Samtidig har det givet mig et ret godt overblik når jeg kun spiller 16 i stedet for 22 borde. Når man spiller så mange turneringer, så ryger man også på flere finaleborde. Og den rutine man samtidig opbygger omkring endgames er også til stor hjælp.
Det kræver selvfølgelig lidt kapital og en streng administration af samme, at spille så mange turneringer på så mange sites, og her kommer dagens anden overraskelse.
- Bank Roll Management? Nej, det har jeg faktisk ikke… Jeg forsøger at bruge sund fornuft i stedet for. Hvis man f.eks. har lagt et dyrt program på PokerStars, så skal man måske lige holde lidt igen hvis det går galt, da det ellers kan blive en rigtig dyr fornøjelse.
Og netop PokerStars er ikke en af Mortens bedste venner.
- Nej, den mangler jeg nok at knække for alvor endnu. Dem er jeg nok ikke så glade for… Der findes selvfølgelig forskellige årsager til det. Der er rigtig mange gode spillere derinde og samtidig er det nogle meget store felter, så variansen er bare så meget større.
Det, kombineret med den manglende BRM, betyder at Morten derfor en gang imellem buster en konto eller to.
- Ja, det sker da. Men nu var jeg en af dem som brændte fingrene på Full Tilt, så klog af skade har jeg faktisk ikke særligt mange penge stående rundt omkring. Jeg flytter dem rundt ved hjælp af Moneybookers når der skal spilles.
Nu skulle man tro at Morten udelukkende kun spillede turneringer med buy-in på hundredvis af dollars, men det er ikke kun tilfældet.
- Jeg spiller faktisk alle turneringer som har en god guaranteed præmiesum. Der kan sagtens være en iblandt dem til $5, men normalt ligger de mellem $20 – $200.
Jeg har været heldig ved de lidt dyrere. Jeg kvallede f.eks. til både Bahamas, Deuville og Wien i allerførste forsøg. Wien var faktisk ikke planlagt, men så så jeg den der $300 turnering i klienten og tænkte: Du skal alligevel ikke noget den dag…
Og da der spørges ind til hvor Mortens foretrukne fiskedam er, så er han da heller ikke bleg for at pege på Microgaming netværket.
- Der er en daglig €10.000 guaranteed turnering derinde til €100, som jeg har vundet fire gange de sidste 14 dage. Jeg tror næsten der er overlay i den hver dag, men det gør mig absolut ikke noget med et lille felt når udfaldet er som det er.
Morten vandt som bekendt WPT Vienna, og kan godt afsløre hvornår han første gang begyndte at tro på sejren.
- Da vi ender heads up og Benjamin Wilinofsky ryger ud, der tænkte jeg: Nu ser det godt ud.
Uden at fornærme Konstantin Tolokno, så var han finalebordets svageste spiller. Jeg taber de første 10 hænder i træk, men ved samtidig at han kalder mig på alt hvad jeg gør, så jeg skulle bare vente til jeg havde kortene. Og da jeg så fik overtag i chips, så turde han ikke spille tilbage. Lige præcis der vidste jeg at jeg ville vinde…
For Morten er poker livet lige nu. Han ved selvfølgelig godt at man måske skal lave noget andet på et tidspunkt. Og da han spørges direkte om han ender som Doyle Brunson griner han og siger:
- Nej, det tror jeg ikke. Lige nu kan jeg ikke rigtig se hvad jeg gerne ville i stedet for. En ting er dog sikkert, og det er at jeg skal brænde for det. Det er mange muligheder, jeg kunne læse videre eller måske starte mit eget. Det kunne så være alt lige fra at investere noget af det man har tjent til egen virksomhed.
Morten Lihn Christensen har bevist, at man kan vinde store internationale turneringer, selv uden BRM eller en opvækst med timevis af poker i venners lag. Det kræver bare en masse træning foran skærmen og et par gode venner at snakke med i ny og næ.
