Canary Wharf er et af Londons to store finanscentre. Her holder nogle af verdens største banker som Barclays, Citigroup, Credit Suisse, HSBC, J.P. Morgan, KPMG, og Morgan Stanley til. Og det er her, at vi finder en af pokerens finansielle giganter, Peter Eastgate. Verdensmesteren fra 2008 som vandt lidt over $9.000.000.
Der er både talt og skrevet meget om Peter Eastgate. Det er en af den slags ting som følger med når man vinder kr. 53.000.000 og bliver verdensmester i poker. Men hvis man tror at livet som mangemillionær er noget med penthouselejligheder, store biler og fester med jetsettet, så bliver man nok skuffet i Peters tilfælde. For selvom adressen er i den mere fashionable del af London, så er det en tidligere verdensmester, som taler om lidt for få venner i den engelske hovedstad, lidt for meget tid tilbragt i lejligheden og tanker om et job som fysioterapeut.
I 2004 gik Peter Eastgate på gymnasiet. Og hjemme i Odense, havde man på det tidspunkt heller ikke undgået den opslugende pokerbølge, som havde sit faste greb om alle unge fyre. Peter og vennerne var heller ingen undtagelse. Der blev spillet homegames til den store guldmedalje, indtil Peter opdagede at nettet var en god måde at få tilfredsstillet sin trang til det fascinerende spil.
- Som så mange andre fandt jeg ud af, at poker på nettet var en fantastisk form for underholdning. Og de første to år spillede jeg faktisk break even, lige indtil jeg i 2006 fik slået ”rullen” op i $200.000.
Der skulle dog lige overstås en fase, hvor pokeren ikke fyldte særligt meget.
- Jeg havde tilmeldt mig økonomistudiet i Århus, var flyttet derop og havde fået mig et kollegieværelse. Jeg holdt kun rusugen ud.
- Jeg levede som en bums i fire måneder. Jeg forlod dårligt kollegieværelset og levede af een pizza om dagen. Min internetforbindelse var så dårlig, at jeg ikke gad spille poker. Jeg stenede Youtube videoer og var som de fleste andre pokerspillere, vildt dårligt organiseret. Men jeg var for lad til at gide ændre på tingene. Det var ikke fordi jeg var ulykkelig, jeg trivedes med det, men jeg var simpelthen bare ugidelig.
- Til sidst flyttede jeg tilbage til Odense, fik en ordentlig internetforbindelse og gik i gang med seriøs poker.
- Man kan sige, at det var begyndelsen til det sabbatår, som nu har varet i syv år, griner Peter højlydt over Skype forbindelsen, så hovedtelefonerne næsten slår fra.
Og den tidligere verdensmester er i godt humør, for han vil også for første gang fortælle historien om hvordan han egentlig kom med til WSOP.
- Nu er det så lang tid siden, så jeg tror ikke de vil komme efter mig, men historien er altså ikke helt som man har gået og fortalt. Jeg skulle lære min bror at spille poker i 2007, så vi satte $2.000 ind på en konto til ham hos Ladbrokes. Og en fredag aften, hvor det ikke var gået så godt og vi havde tabt omkring halvdelen af hans rulle, så gav han op og tog i byen.
Jeg var dog stærkt utilfreds med resultatet, så jeg blev hjemme og spillede videre fra hans konto. Teknisk set er det ulovligt, men moralsk kan jeg stadig den dag godt forsvare det, for jeg var den eneste som efterfølgende spillede den konto. Der var altså ikke tale om forskellige personer, men kun mig og min spillestil. Efterfølgende fandt jeg ud af, at det åbenbart var ganske normalt blandt en del af de store spillere at spille under forskellige nicks dengang.
- Men jeg vandt altså og rykkede op i takst, og det gode run fortsatte. Og resten af historien kender de fleste. Der var et cruise til den som rakede mest i løbet af et halvt år, og en WSOP pakke til den som rakede mest i løbet af et år – og det var altså mig.
Og hvad de fleste heller ikke ved, er at Peter rent faktisk også havde kvalificeret sig til WSOP’en i 2007, men valgte at sælge pakken i stedet for at spille.
- Jeg tabte halvdelen af min bankroll i 2007, så i stedet for at tage til Las Vegas og forsøge mig til WSOP’en, så valgte jeg at sælge pakken da jeg godt kunne bruge pengene.
Og herfra er resten pokerhistorie. Peter Eastgate tangerede Phil Hellmuths rekord som den yngste vinder af en WSOP Main Event nogensinde og vandt den næststørste førstepræmie i turneringens 38-årige historie. Allerede året efter slog Joe Cada i en alder af 21 ungdomsrekorden og tiltrak sig offentlighedens søgelys. Peter var på det tidspunkt blevet en etableret del af high stakes miljøet og deltog I flere tv-shows, ligesom han rejste jorden rundt og spillede for sin nye sponsor.
Hele eventyret varede i 20 måneder, indtil Peter pludselig en dag i en pressemeddelelse oplyste, at han ville lægge kortene på hylden på ubestemt tid.
En af årsagerne han dengang oplyste var, at han havde brug for at være Peter igen.
”Jeg har mistet motivationen for at spille poker på højeste niveau, og jeg har besluttet, at det er på tide for mig at finde ud af, hvad jeg vil foretage mig resten af mit liv. Hvad det bliver, ved jeg ikke endnu. Derfor tager jeg en pause på ubestemt tid fra turneringspoker for at fokusere på personen Peter Eastgate.”
Men stærkt medvirkende til beslutningen var VM slutrunden I fodbold 2010.
- Jeg tabte $1.7 mil. på VM i fodbold. Jeg havde spillet EPT Monte Carlo i april, og efter det hang poker mig langt ud af halsen. Og af ren og skær kedsomhed, så gik jeg i gang med sportsbetting. Set i bagklogskabens lys, så var det noget jeg ikke skulle have gjort, og da mit enorme tab var en realitet, så besluttede jeg mig for at tage et skridt tilbage og få et overblik.
Og i dag har Peter så haft tid til at tænke over tilværelsen. Allerede før final table i 2008 flyttede han adressen til London, og bor stadig i sin lejlighed i Canary Wharf.
Der bliver forsigtigt spurgt ind til hvad Peter har brugt gevinsten til, og om han har skabt sig et elfenbenstårn.
- Tjah, ud over min korte karriere som sportsbetter, så har jeg brugt nogle af pengene på rejser og forbrug.
- Og med hensyn til det sociale, så kommer jeg ikke så meget ud. Det skyldes til dels at jeg stadig ikke har fået så mange venner herovre og dels at jeg ikke har et arbejde. Det er selvfølgelig min egen skyld, jeg har nok hvilet lidt for meget på laurbærrene. Det er selvfølgelig ingen undskyldning, men blot en konstatering.
Jeg går og roder lidt med tanken om at tage mig en uddannelse og derefter få mig et job. Lige nu tiltaler noget som fysioterapi mig. På den måde ville jeg komme lidt ud, komme i gang og få mig et netværk.
Men til trods for sit bebudede karrierestop, så har Peter dog ikke holdt fingrene helt fra kortene.
- Jeg fik en invitation til NBC Heads-up sidste år. PokerStars inviterede mig og ville gerne sponsere oplevelsen, så jeg sagde ja. Men det var også en enkeltstående begivenhed indtil WSOP I år.
- I løbet af foråret fik jeg et tilbud om at spille Main Event og et $5.000 side event mod at fungere som vært for et pokerkollektiv, så jeg slog til. Vi boede i et fælles hus udenfor Las Vegas og væk fra The Strip. Det var tre rigtig gode uger. På mange måder så nød jeg den oplevelse mere end min sejr i 2008. Det er to måneder siden nu, så der er ikke sket så meget efterfølgende.
Og måske er skal en del af forklaringen på Peters mæthed omkring poker findes i titlen fra 2008.
- Intet slår sejren fra 2008 rent resultatmæssigt. Så i dag spiller jeg kun sporadisk online. Jeg satte mig og spillede 10 timer om dagen en hel uge i træk tilbage i maj måned. Efter WSOP slog jeg $1.500 op til $50.000 og smed det hele på en formiddag… så gad jeg ikke det mere.
- En anden ting er, at hvis jeg skal gå seriøst i gang med at spille igen, så skal jeg føle at jeg har en fordel. Det kunne man for 4-5 år siden, men der var tiderne anderledes. I dag har alle efterhånden en personlig coach og diætist, og man skal stå virkelig tidligt op for at slå dem.
- Det at være pro er naturligvis en glidende proces, hvor det er én bydende nødvendigt at følge med den rivende udvikling og hårde konkurrence.
BRM er et individuelt temperamentsspørgsmål, hvor visse folk med høj risiko forsøger at ramme stjernerne, mens andre dårligt forlader deres comfortzone. Altså en afvejning af en potentiel forøgelse af ens winrate ved at forcere ens udvikling med risiko for, man ramler ind i modstand, der sætter én længere tilbage end hvis man havde praktiseret konservativ BRM.
- Personligt har jeg været risikoelskende på en grundindstilling om, at hvis jeg tabte virkelig stort, måtte jeg affinde mig at spille lavere takster i en længere periode for at bygge rullen op igen. Mange gange lavede jeg knap nok en velkalkuleret vurdering af om spillet var profitabelt, men baserede min game selection på fandenivoldsk, laissez-faire vovemod. Det kunne jeg tillade mig på de noget blødere europæiske sites inden jeg vandt verdensmesterskabet, men da jeg efterfølgende spillede højt inde på Pokerstars, indhentede variansen mig og mine overlegne modstandere rev mig velfortjent midt over.
- Jeg er ikke specielt matematisk anlagt, men mere logisk og intuitivt funderet. Poker er i bund og grund simpelt. Man skal bare gennemskue sin modstanders tendenser. Det er lettere sagt end gjort, og jeg kan se mine venner i miljøet udvikle sig hele tiden. Så hvis jeg skulle vende ordentligt tilbage, så ville jeg for det første skulle indhente de 3 år jeg var bagud samtidig med modstanden fortsat udviklede sig enormt meget, mens jeg forsøgte at indhente det tabte terræn.
For selvom Peter ikke længere spiller, så er en del af omgangskredsen stadig indenfor pokermiljøet, og på den måde følger han lidt med fra sidelinjen.
- Der er et par danske pokerspillere her i London som jeg ser lidt en gang imellem. Lars Bønding er lige flyttet hertil fra Las Vegas og inden længe så dukker Mads Andersen og Vera også op. Det bliver rart at få lidt flere kendte ansigter herover.
Peter kom aldrig i gang med sit studie, men er ikke i tvivl om at han ville have fuldført det, hvis ikke pokeren havde slået kløerne i ham. Det havde nok ikke givet den samme opmærksomhed, som han var udsat for i de 20 måneder, hvor verden kun drejede sig om poker og de kr. 53.000.000,- han vandt, men havde nok afstukket en mere klar kurs end den han forsøger at navigere efter i dag. For da han bliver spurgt om WPT’en I København til november svarer han:
- Nej, den spiller jeg ikke. Jeg tager nok EPT’en i London, selvom den er blevet flyttet til marts måned i stedet for august… Eller det vil sige, jeg spiller måske WPT København… nu er det jo i København eller… ja… jeg tror jeg krydser den bro når jeg kommer til den.
Verdensmester eller ej, Peter har selv sagt det: Pokerspillere planlægger ikke så godt.
