Der findes ingen hurtige genveje til at blive en god pokerspiller. Den slags kræver masser af hårdt arbejde. Tobias ”Saibot” Storm er pokercoach og en af dem som med nænsom hånd pisker dig til resultater.
Man hører tit om dem, men bemærker dem sjældent. I modsætning til f.eks. fodbold er træneren i poker godt gemt i baggrunden og al fokus er på spillerne. Men hvem gider også lære andre at spille bedre poker, så der er færre fisk til en selv?
Svaret er Tobias Storm. Den 24-årige coach er måske en af Danmarks bedste undervisere når det drejer sig om poker. Vi fik en snak med manden som foretrækker at formidle poker frem for at spille det hele tiden.
- Det startede vel med brætspil i Folkeskolen. Vi var en flok som helt tilbage derfra spillede en hel masse forskellige spil, og i 2003 eller deromkring søgte vi på nettet og fandt Omaha poker. Jeg fik sat nogle penge ind og begyndte at spille low stakes fixed limit.
Der gik ikke så lang tid før det gik op for mig, at jeg havde en god intuitiv forståelse for spillet og at jeg nok kunne blive rigtig god til det her. Da jeg blev færdig med gymnasiet havde jeg bygget en god bankroll op, men ville selvfølgelig ud og arbejde. Jeg var da også pædagogmedhjælper i hele to uger.
Det gik op for Tobias at poker var langt mere interessant end andre folks børn, og han begyndte derfor at kaste sig fuldtids over pokeren.
- Det er ikke fordi jeg ikke har prøvet at arbejde tidligere. Jeg har fungeret som badmintontræner og fra jeg var en 11-12 år til jeg var 17, havde jeg et fritidsjob som tryllekunstner. Ja, det kom sig af at jeg gik og kedede mig, og gik en tur på biblioteket hvor jeg faldt over de her bøger om tryllekunster. I løbet af de næste par år tjente jeg lidt penge på det og fik en masse gode oplevelser med oven i købet.
Og da Tobias var kommet i gang som professionel, gik det op for ham at den hjælp han selv havde fået af andre spillere og via fora, måske var noget han selv kunne give videre.
- Jeg havde fået meget hjælp/coaching af andre, så jeg havde den her ide om at prøve at formidle min viden til andre. Jeg lavede et opslag på Pokernet og vedlagde lidt grafer. Det gav overraskende mange henvendelser, så jeg stod i en situation hvor jeg selv kunne vælge hvem jeg ville undervise. Måske tilbød jeg det også lidt for billigt, men jeg ville bare gerne i gang.
Det har så også betydet, at jeg aldrig nogensinde har måtte opgive en elev, da den selektive udvælgelse har sikret, at jeg kan tage de spillere som er mest seriøse og motiverede omkring deres poker. Der er selvfølgelig nogen jeg har sagt nej til. Det skyldes ikke så meget deres indstilling, men mere at jeg følte, at jeg ikke kunne bidrage mere til deres spil eller mindset. Og så må man være ærlig og sige at man ikke kan gøre noget for dem.
Og skulle nogen være i tvivl om Tobias egne resultater, så vidner han spilstørrelse og BRM om en spillere som har fået lidt ind på kontoen.
- Jeg spiller typisk Heads-Up sit’n’gos på niveauet fra $300 til $2.000 og en gang imellem spiller jeg også lidt cash games. Når det sker, er det lige fra 2/4 til 10/20.
Jeg er meget konservativ hvad angår BRM (bankroll management), og spiller med mange buy-ins bagved mig. Det bliver du nød til når du spiller $2.000 sit’n’gos, ellers så kan variansen tage livet af dig.
Pokeren er dog ikke bare kommet til Tobias som skægvækst i puberteten, eller på magisk vis som husstandsomdelte tryksager i ens postkasse. Det har krævet masser af tid og hårdt arbejde.
- Jeg har brugt rigtig meget tid på selvudvikling og optimering af mit spil. Jeg har læst tonsvis af bøger omkring emnet, men hvis jeg skal pege en ud som har haft stor indflydelse, må det være Stephen Covey’s ”7 Gode Vaner”. Den handler om personligt lederskab, selvkontrol og de filosofiske tanker man gør sig for at opnå sine mål.
Når jeg starter et undervisningsforløb op, så tager jeg udgangspunkt i eleven. Det foregår typisk ved at vi tager en introduktionssnak, og finder ud af hvordan vi skal vægte den pokertekniske del op mod den personlige udvikling eller mentale.
Og netop udviklingen er vigtig for Tobias.
- Jeg tror at undervisningen kun fylder 15% af min pokertid. Det er vigtigt at jeg også selv udvikler mig. Moderne poker udvikler sig hele tiden, man er derfor nød til at følge med. Det er ligesom i skak, hvor det er strategi og modstrategi. Selvfølgelig er intet helt firkantet, men der sker hele tiden nye ting, som man en nød til at justere overfor. Hvis man gerne vil leve af poker eller bare blive god til det, så må man spørge sig selv: Hvad vil jeg med det her? Man skal sætte sig et mål og nogle del-mål. Man bliver nød til at kigge på sin winrate, få sparring, input og gerne coaching.
Lige nu er Tobias en fri fugl og har derfor masser af tid til sig selv og sit nye projekt.
- Pokeren har givet mig en vis form for økonomisk frihed. Jeg er derfor gået i gang med et projekt sammen med Anders Jensen. Det er en pokerlejr, som vi har tænkt os at starte op inden længe. Tanken er, at man som udgangspunkt signer op for seks måneder. Lejren kommer til at bestå af Anders Jensen, jeg og seks andre.
Det bliver et meget intenst forløb, hvor vi sparrer, arbejder og udvikler os i fællesskab. Både pokermæssigt, fysisk og mentalt. Vi starter dagen med fysisk træning, som vi har udviklet sammen med fysioterapeuter og trænere, som hovedsageligt vil fokusere på core-træning. Det er nødvendigt at opbygge stabilitet i overkroppen, når man skal sidde så mange timer på en stol foran en skærm. Så fylder vi lidt kondition på og derefter går vi i gang med at arbejde med pokeren.
Vi har kig på et sted hvor folk kan bo permanent, hvis de f.eks. kommer fra Jylland, og hvor der vil være sovepladser til rådighed for alle. Lige nu er det et lidt dyrt projekt for os, men jeg tror at det kan betale sig set over længere tid.
Det er dog yderst sjældent at man ser Tobias ved begivenheder som WSOP’en eller andre store turneringer, i modsætning til mange af hans kollegaer.
- Jeg har aldrig fokuseret på liveturneringer. Når jeg har holdt fri, så har det været vigtigt for mig at komme væk. Når man har arbejdet så intenst med poker som f.eks. Anders og jeg har, så er det vigtigt at lave noget helt andet en gang imellem, altså simpelthen tage en pause.
Jeg er i den heldige situation at jeg har råd til at rejse rundt. Så det gør jeg og forsøger at få kite-surfet lidt undervejs. Nu er det ikke sådan at jeg smider om mig med penge. Jeg bruger ikke penge på dyre hoteller, steder som Noma eller på at gå i byen. Det har været mere fornuftige ting som en lejlighed og en bil.
Jeg tror mit kontrollerede forbrug er en af årsagerne til, at jeg kan holde mig i branchen. Jeg foretager ingen uovervejede økonomiske beslutninger.
Og heldigvis støttes Tobias også af de mennesker som kunne finde på at bekymre sig om en.
- Mine forældre var selvfølgelig skeptiske i starten. Men nu kan de se hvor godt det er gået, så der har jeg fuld opbakning. Og med hensyn til min omgangskreds, så har jeg et varieret netværk, men de har alle vænnet sig til det nu, så det er bare det jeg nu en gang laver. Skulle jeg foretage mig noget som helst andet, så ville det nok blive i retning af noget med formidling. Alternativ måske psykologi, det er også et emne jeg har beskæftiget mig meget med.
Men jeg brænder for pokeren. Jeg har ingen målsætning om at opnå økonomisk uafhængighed for at kunne holde op med at spille. Jeg ser poker som en sport hvor jeg kan udfri mit eget potentiale, og ikke som en kynisk forretning.
Lige nu brænder Tobias for pokerlejren – og han brænder meget. Mens mange af de andre pokerspillere får deres årlige oplevelse i Las Vegas er Tobias i gang med at tilrettelægge undervisningsforløb og skabe rammerne for de næste seks måneder. En masse hårdt arbejde for at gøre andre lige så dygtige som en selv, i en verden hvor kynisme ellers bliver belønnet.
