Joe Hachem – WSOP Main Event 2005 og WPT 2006 vinder

Joe HachemDer findes berømte spillere og så findes der rigtig berømte spillere. Joe Hachem tilhører den sidste kategori. Med en sejr under WSOP 2005 Main Event trådte den dengang ukendte australier ind på pokerscenen – og blev stående.

Joseph Hachem er oprindeligt libaneser. Men da han var seks år gammel flyttede familien til Australien, som skulle blive Hachems nye hjemland. Ti år senere kunne han gå ud af skolen og direkte ind i et job som kiropraktor, en beskæftigelse han holdt fast i de næste 13 år.

Desværre – eller heldigvis – satte en sygdom, som påvirkede blodkarrene i Hachems hænder, en stopper for hans kiropraktorjob, og mens Hachem overvejede hvad han så ville, gik han i gang med at spille poker.

Han spillede dog kun lokalt i Melbourne i 10 år, før han tog skridtet fuldt ud og deltog i sin første WSOP i Las Vegas.

Hachem købte sig kontant ind til turneringen, med penge han havde vundet et par dage i forvejen, da han cashede $25.000 i en $1.000 No Limit event.

Vandt WSOP Main Event

Dette skulle vise sig at være en god investering, for Hachem vandt Main Event og $7.5 mio. hvilket var den største førstepræmie nogensinde på dette tidspunkt. Samtidig blev Hachem den første australier til at vinde Main Event, hvilket øjeblikkeligt gjorde ham til folkehelt ”down under”.

Og når man kigger på final table, så bliver historien kun bedre. Hachem var shortstacked og blev kørt over af blandt andet Aaron Kanter. Til sidst går han all-in med Q7 og bliver kaldt af Kanter som har 99. Hachem rammer damen, og udtalte efterfølgende at han kunne mærke at dette var vendepunktet.

Det tog kun Hachem seks hænder at vinde heads-up mod Steve Dannenmann, og hånden han vandt med, skulle danne grundlag for Hachems motto i al fremtid.

Vandt med 73o

Hachem kalder et pre-flop raise fra 300.000 til 700.000 chips med 73off. Og ingen behøver yderligere forklaringer omkring en af de absolut værste hænder, som man kan få indenfor poker, men Hachem valgte at spille den.

Floppet gav Hachem en straight, da 456 ramte bordet. Og da Dannenmann rammer sit es på turn, underskrev han sin egen dødsdom, da han samtidig sad med en 7’er til en åben straight.

4’eren som sejlede ind på river, gav Hachem sejren og kommentatoren Norman Chad sagde de berømte ord, som siden skulle følge Hachem og blive titlen på pokerfilmen fra 2009:

“Hachem turned 7-3 offsuit into $7.5 million. Pass the sugar!”

Dette blev startskuddet til en imponerende pokerkarriere, hvor Hachem allerede året efter beviste, at han ikke kun var en døgnflue.

Under Fifth Annual Five Diamond World Poker Classic, Las Vegas, besejrede han et felt på 583 spillere og et finalebord bestående af navne som vores egen Mads Andersen, Daniel Negreanu og Justin Bonomo.

Siden er det blevet til tv-optrædener i forskellige pokershow, turneringer over hele verden og senest en 6. plads tilbage i september under WSOPE i Cannes – dog i PLO.

Hachem har sammenlagt vundet over $11.770.000 over de sidste 7 år som spiller.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*