Flere spillere er igennem et stykke tid blevet udsat for svindel med deres kreditkort. Alle har det til fælles at kortene er brugt hos pokernetværket Merge.
I slutningen af maj måned begyndte bekymrede spillere på pokerforummet TwoPlusTwo uafhængigt af hinanden, at meddele om problemer med deres kreditkort. På en eller anden måde havde individer fået adgang til deres kortoplysninger og var begyndt at bruge kortene rundt omkring i USA.
Lock Poker forlod Merge
Fælles for alle de misbrugte kort var, at de alle var blevet brugt hos pokernetværket Merge.
Sitet har været inde i en stormfuld periode, da udbyderen Lock Poker tidligere forlod netværket efter et opkøb af Cake netværket, som nu er omdøbt til Revolution Gaming.
Først troede man at det måske var et af de firmaer som Merge bruger til overførsler af penge til spillerne, som havde været kreativ med andres kort, men siden viste det sig, at spillere som kun havde brugt deres kort til at bekræfte deres identitet også var blevet bestjålet.
Metoden havde i alle tilfælde været den samme. Først var der blevet hævet et beløb på under $1, og hvis den transaktion gik igennem, så var kortet blevet brugt til indkøb i storcentre, mobiltelefoni og andre steder.
Indtil videre er det dog kun amerikanske spillere som det er gået ud over. Herhjemme er Merge ikke særligt udbredt og ingen af de pokersites som er på netværket har søgt dansk licens.
Merge var et af de få netværk som ikke trak sig fra USA tilbage i 2006, og har siden tilbudt amerikanske spillere mulighed for online poker.
Netværket selv har ikke kommenteret på situation, på noget som helst tidspunkt under hele sagen.




